Kalundborg Listen har kandidaterne klar til kommunalvalget 2025
Kalundborg Listen ser meget frem til at arbejde videre for, at styrke og udvikle Kalundborg Listens position, og arbejde for alle borgerne i hele kommunen, står der i den fremsendte pressemeddelelse.

Af Jens Nielsen
Kalundborg Listen har ved den netop afholdte generalforsamling præsenteret de foreløbige kandidater til det kommende kommunalvalg til november 2025.
”Med et rigtig stærkt hold viser vi for alvor, at Kalundborg Listen har en fortsat plads i kommunalbestyrelsen. Vi stiller med et yderst kompetent hold af både kendte og nye ansigter, som har stærke kompetencer og erfaring indenfor de politiske områder,” fortæller Mette Vogel, formand Kalundborglisten,
Kalundborg Listen stiller med fire kandidater til det kommende kommunalvalg til november. Det er Rikke Jensen, Anja Wuust Henriksen, Gunver Jensen og Jonas Henriksen.
”Vi er et parti med højt til loftet og vi inddrager alle vores medlemmer. Vi lytter til borgerne når vi laver politik, og derfor præsenterer vi snart, hvad Kalundborg Listen gerne vil arbejde for i den kommende valgperiode," siger Mette Vogel
Kalundborg Listen ser meget frem til at arbejde videre for, at styrke og udvikle Kalundborg Listens position, og arbejde for alle borgerne i hele kommunen, står der i den fremsendte pressemeddelelse.