Kalundborg ligger fortsat i den kedelige top 10

Der er fortsat markante forskelle kommunerne imellem, men Kalundborg ligger fortsat i den kedelige ende.

Kalundborg ligger fortsat i den kedelige top 10
Det er de samme kommuner, som i 2023, der har klaret sig både bedst og knap så godt. Arkivfoto: Colourbox.

gitte@tv-kalundborg.dk

Selvom antallet af RKI-registrerede i en national sammenhæng er faldet, og at det går bedre, end man sidste år havde frygtet, så er der stadig markante forskelle hen over landet.

Kigger man tilbage på tallene de sidste mange år, ser man et mønster gentage sig, hvor indbyggerne i kommunerne i og omkring hovedstaden har været bedst til at undgå RKI-registreringer, og resten af Sjælland og Lolland-Falster har den største andel af dårlige betalere. Det samme ses ved udgangen af 2024, lyder det I en pressemedelelse fra teknologi- og datavirksomheden Experian, der står bag RKI.

Det er de samme kommuner, som i 2023, der har klaret sig både bedst og knap så godt - fra Allerød Kommune med 1,29% registrerede i RKI og til Lolland med 7,77 % af kommunens borgere registrerede. Region Sjælland er fortsat den region med den største andel af registrerede personer med misligholdt gæld, nemlig 4,1 procent af personerne over 18 år. I Region Hovedstaden ligger det tal på 2,79 procent af befolkningen. Kalundborg ligger i top 10 over de kommuner med flest registrerede i RKI i januar 2025, her hedder tallet 4,86 pct.

Der er sket et fald

Ved udgangen af 2024 er der i alt sket et fald på cirka en procent i af antallet af registrerede danskere i RKI sammenlignet med første halvår 2024. Faldet i antal registrerede er en god måde at tage temperaturen på danskernes privatøkonomi. Arbejdsløsheden er lav i Danmark, og det er med til at tegne et lyst billede for danskernes økonomi.

Men selvom der er et fald i antallet af registrerede personer i RKI, er der en stigning i antallet af sager pr. person. I gennemsnit er hver dansker i RKI nu registreret med 2,75 sager med en gennemsnitlig beløbsstørrelse på 17.632 kroner.

Top 10 kommuner med færrest registrerede i RKI i januar 2025:

  • Allerød: 1.29%
  • Dragør: 1.55% 
  • Skanderborg: 1.56%
  • Gentofte: 1,61%
  • Rudersdal: 1.65% 
  • Fanø: 1.66%
  • Egedal: 1.69%
  • Lyngby-Taarbæk: 1.69%
  • Hørsholm: 1.80%
  • Frederiksbjerg: 1.92%

Top 10 kommuner med flest registrerede i RKI i januar 2025:

  • Lolland: 7.77%
  • Guldborgsund: 5.96%
  • Ishøj: 5.61%
  • Slagelse: 5.23%
  • Brøndby: 4.91%
  • Kalundborg: 4.86%
  • Albertslund: 4.84%
  • Haderslev: 4.74%
  • Tønder: 4.74%
  • Vordingborg: 4.69%

Del