Kalundborg Havn og APM Terminals i Kalundborg vinder Bæredygtighedspris 2024

”Vi er enormt stolte over at blive anerkendt af denne Danske Havnes bæredygtighedspris, for de forskellige indsatser og initiativer, vi har implementeret for at nå vores netto-nul-ambitioner.”

Kalundborg Havn og APM Terminals i Kalundborg vinder Bæredygtighedspris 2024
Ved overrækkelsen deltog såvel Mikael Gutman CEO APMT Nordic, Havnedirektør Bent Rasmussen, Havnebestyrelsesformand Jesper Wienmann Hansen samt fire bestyrelsesmedlemmer fra Kalundborg Havn. Foto: Kalundborg Havn

Af Jens Nielsen

I forbindelse med Brancheforeningen Danske Havnes årlige Havnekonference, der mandag og tirsdag i denne uge blev afholdt i Århus, blev Kalundborg Havns og APM Terminals fælles projekt Green Zealand Gateway – Sjællands Grønne Gateway – udpeget som vinder af årets bæredygtighedspris 2024.

I år var der fem havne med i konkurrencen. Skagen, Ålborg, Århus Kalundborg og København-Malmø havne.

Efter at dommerkomiteen have gennemgået et yderst tæt felt, hvor dommerne valgte Kalundborg Havn som vinder af konkurrencen, og begrundelsen for Kalundborg Havn og APMT Terminals som samlet vinder og prismodtager er;

  • Det er dem der går dybest til værks
  • De udnytter aktivt, at de er placeret i et område, hvor der er meget grøn udvikling. Der lægges i vinderprojektet vægt på at udnytte synergier til øvrige virksomheder og kunder
  • I projektet ses både på CO2 minimering af APM Terminalens faciliteter i den nye Vesthavn og på Havnens elektrificering af kranerne.
  • Det, at der både ses på teknisk omstilling, og at man samtidig indtænker kundernes adfærd, giver udtryk for en holistisk og helstøbt tankegang
  • Målet er at få verdens første helt CO2-neutrale havneterminal i 2024 – og det vurderer dommerne skal belønnes.

”Vi er meget stolte af denne pris. Efter at have fremlagt beregninger på, at ind og udskibning af containere via Kalundborg Havn til hele Sjælland giver det mindste klima aftryk i kg CO2 pr. containere i sø og landtransporten er dette projekt om CO2 neutralitet på selve terminalen et yderligere fantastisk skridt i den grønne omstilling,” fortæller Bent Rasmussen, Havnedirektør i Kalundborg.

”Vores mange forskellige bæredygtighedsinitiativer markerer virkelig, at APM Terminals Kalundborg – Green Zealand Gateway – er det ’gode kald’, når det kommer til at løfte standarden for ansvar for vores kunders containerhåndtering og transport til og fra enhver destination på Sjælland,” fortæller administrerende direktør APM Terminals Nordics, Mikael Gutman, og fortsætter,

”Vi er enormt stolte over at blive anerkendt af denne Danske Havnes bæredygtighedspris, for de forskellige indsatser og initiativer, vi har implementeret for at nå vores netto-nul-ambitioner.”

Del