Kalundborg har talent 2021

Kalundborg har talent 2021 Johan Hjuler Dueholm blev vinder af ’Kalundborg har Talent 2020’ i Juvi klubben. Nu har du muligheden for at vise dit talent frem som sanger, tryllekunstner eller noget helt tredje. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

JUVI Klubben i Kalundborg afholder talentkonkurrence torsdag d. 25. november, hvor alle som, på den ene eller anden måde kan underholde, er velkommen. Der er præmier for 6000 kr. til deling mellem de tre bedste.

De fleste kender tv-programmerne X-factor og Danmark har talent, men der er helt sikkert også talenter i Kalundborg Kommune, og dem vil JUVI klubben i Bredgade, Kalundborg, gerne sætte fokus på.

Derfor afholdes der talent konkurrence torsdag d. 25. november, med start kl. 19 i lokalerne hos JUVI-klubben i Bredgade, og har du ikke fået tilmeldt dig så kan du stadig nå det.

Om du synger, spiller, danser, jodler, tryller eller noget helt andet, så er det med at komme på banen og få tilmeldt dig arrangementet, der er nemlig hele 3000 kr. til vinderen, 2000 kr. til nr. 2 og 1000 kr. til nr. 3.

Aldersgrænsen for at deltage går fra 0 til 21 år.

Talentkonkurrencen er en årligt tilbagevendende begivenhed, og JUVI-klubben stiller lydanlæg til rådighed for dem som skal optræde.

Sanger Johan Hjuler Dueholm blev vinder af Kalundborg har Talent 2020, Kristine Baagland, som læste op af sine egne digte, blev nr. 2 og sangerinden Alberte blev nr. 3.

Man tilmelder sig til konkurrencen ’Kalundborg har talent’ hos Richard Poulsen på tlf. 20 99 28 14

Del