Kalundborg handler Covid-19 uansvarligt.

Læserbrev:

Kalundborg handler Covid-19 uansvarligt

Regeringen gentog i går, at smittetrykket skal endnu længere ned. Hvis ikke det sker risikerer vi, at sundhedsvæsenet bryder sammen, når den engelske Covid variant B117 får fat. Derfor har man også valgt at lukke mest muligt ned i samfundet, men lader dog dagtilbudene være åbne, for at holde gang i samfundets produktion.

For at gøre det trygt i dagtilbudene har børnenes minister Pernille Rosenkranz Theil (S) d. 5. januar, sagt at børnene skal holdes i små og faste grupper. Lige netop det krav fra ministeren, ser Kalundborg Kommune fuldstændig stort på. I vuggestuebarn hvor jeg selv har barn, der møder og hentes børn fra en udvalgt stue i ydertimerne. Det vil sige at børnene blandes i ydertimerne mellem de 5 stuer som i alt rummer 60 børn. Dertil kommer at andre dagplejebørn også sættes ind på vilkårlige stuer, hvis der er sygdom i dagplejen.

Enhver kan se at det setup lynhurtigt kan generere en kæmpe smittekæde blandt børnene og deres familier samt hos personalet og deres familier, hvis første den smidtsomme variant får fat. Det er åbenbart kun Kalundborg Kommunes øverste administration og Venstre flertalet i børne og familieudvalget som ikke kan se det. Jeg synes det er komplet uansvarligt. Til kommunens forsvar, så har Pernilles ministerium her 10 dage efter hendes udmelding, endnu ikke har fulgt op på hendes offentligt udmeldte krav med et reelt ønske om handling hos kommunerne med opdaterede retningslinjer.

Løsningen ligger i enten at begrænse åbningstiden eller at tilføre ressourcer, hvor pædagoger på deltid sætttes op i tid. Begge dele bør være muligt, for vi taler kun om et behov på nogle måneder, inden vaccinenerne og foråret vil hæmme virus spredningen. Man har løst det i mange andre kommuner, så selvfølgelig kan Kalundborg også. Tilmed kan kommunen forvente at blive kompenseret for ekstra udgifterne.

Sæt i gang og TAG ANVAR Kalundborg og Penille stil din krav, så kommunerne kan forstå retningslinjerne, for de læser ikke Facebook.

Far og Radikal Politker

Jeppe Sørensen

Del