Kalundborg få højst en McDonalds og en rasteplads

Læserbrev: Kalundborg få højst en McDonalds og en rasteplads
Kalundborg få højst en McDonalds og en rasteplads hvis en kattegatforbindelse bliver til noget. Hvis vi er heldige, får vi også et betalingsanlæg på den her side af forbindelsen.
Danmark er det land i EU, med flest kilometer motorvej pr. indbygger - og vi er kun et lille land. Skal vi så ikke stoppe det vanvid med at klistre vores natur med asfalt?
I SF Kalundborg er vi imod kattegatforbindelsen og en motorvej på Røsnæs/Asnæs. Mange mener at kattegatforbindelsen kommer til at skabe vækst i Kalundborg. Det kommer aldrig til ske. Der er jo ikke noget bevis for det. Tværtimod er der beviser for det modsatte. Bare kigge på Korsør og Nyborg; de har ikke vækstet efter etablering af storbæltsbroen.
Flere politikere mener at der vil komme flere tilflyttere til Kalundborg. Hvorfor skulle de det, hvis det bliver nemmere at pendle frem og tilbage?
Argumentet om at virksomheder i Kalundborg vil have nemmere ved at rekruttere medarbejdere. Det kan der være noget om snakken. Men skal man så bygge en bro for mange milliarder, for at virksomheder kan rekruttere 20 medarbejdere. Dem der gerne vil have drømmejob, flytter gerne tættere på arbejdspladsen.
Skal vi ikke bare kalde en spade for en spade og sige det som det er: Dem der gerne vil have en kattegatforbindelse, vil gerne komme hurtigere frem og tilbage. Men hvad er så prisen vi betaler i Kalundborg, for at de kan spare 33 minutter på en tur fra Aarhus til København? Vi kommer til at miste vores dejlige natur, der hvor du og dine børn tager hen for at tømme hovedet og tanke ny energi op. Vi kommer til at betale med vores helbred, både på grund af den enorme støj der kommer fra motorvejen, men også på grund af den forening som følger den øget trafik.
Jeg synes at prisen vi kommer til at betale i Kalundborg, er alt for høj. Skal vi ofre vores natur og vores helbred, for at andre kan spare 33 minutter? Nej vel?
Så min opfordring herfra, er at når du skal stemme den 16. november, så stem på den kandidat du føler kan arbejde aktivt og helhjertet imod kattegatforbindelsen.
Jonas Ghiyati, SF Kandidat til Kommunalvalget, formand for SF-Kalundborg