Kalundborg, et dejligt sted at bosætte sig

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Allerede vore forfædre i stenalderen nød godt af udsigten over fjorden.

På et lille næs hævet over et par lavninger i landskabet sad for mellem 5000 og 5.500 år siden nogle af vore forfædre og arbejdede med at fremstille flintredskaber.

De sad på nogle store sten i skyggen under et træ, og indimellem har de nok kastet et blik over den nærliggende fjord. Om de nød udsigten, eller de tænkte på alle de velsmagende fisk, de kunne fange der, skal være usagt, men at stenene, træet, næsset og lavningerne var der, ved vi.

Det kan arkæolog ved Vestsjællands Museum og dermed ved Kalundborg Museum Karen Lundstoft fortælle meget mere om. Hun er udgravningsleder for en netop afsluttet arkæologisk undersøgelse af et areal ved Hovvejen nord for banelinjen.

”En fin lille lokalitet med gode fund,” bedømmer hun. Blandt fundene er flere potteskår, deriblandt et skår fra et lerkar, og takket være ornamentikken kan det dateres til tidlig bondestenalder, der bringer os 5.500 år tilbage i tiden.

Nu er arbejdet i felten færdigt, og materialet bearbejdes. Det sker på Vestsjællands Museum i Holbæk, hvor den arkæologiske afdeling har til huse. Når alle fundene er undersøgt, kommer de på magasin, med mindre nogle af dem skal bruges til forskning eller måske til en udstilling.

Hilsen fra stenalderen

Det kommer ikke bag på arkæologerne, at der dukker en hilsen fra stenalderen op af mulden, for hele området er fyldt med stenalderfund.

Det skete også, da arkæologerne for ikke ret mange år siden gravede i industriområdet Rendsborgparken også ved Hovvejen.

Tre arkæologer har været i gang på arealet, og vilkårene var ikke optimale, da arbejdet startede. Det skyldtes den megen regn i februar og marts, der forvandlede lavningerne til mudderhuller. Først de seneste 14 dage gjorde solen og blæsten det nemmere at være arkæolog.

Som start blev der gravet en række søgegrøfter til arkæologernes forundersøgelse. Fundene i de to lavninger var så interessante, at de gav anledning til en egentlig udgravning, hvor arkæologerne går grundigt til værks og undersøger små kvadrater til bunds, og her bliver der gravet med ske, så fundene ikke bliver ødelagt.

Der er fundet affald i form af flintafslag, knogler efter tamkvæg og altså resterne af et kar, der er blevet brugt i husholdningen.

En af knoglerne er et albueben fra et kreatur, og det skal undersøges nærmere, for det ser ud som om, der har været arbejdet med knoglen, så den kunne bruges til en dolk. Vore forfædre var gode til genbrug.

Spor efter bebyggelse

Oppe på kanten af lavningerne er der fundet stolpehuller, der tyder på bosætning også dengang i stenalderen. Der skal nu foretages en kulstof 14 analyse af stolpehullerne, for at få dem dateret.

Der er fundet spor af et stort træ, der på et tidspunkt er væltet og har hevet både rødder og småsten med sig op, da det faldt.

Fundet af tre store sten plus en koncentration af flintafslag, hvor træet stod, sætter gang i Karen Lundstofts fantasi. Måske sad der engang i den tidlige bondestenalder et par mennesker på stenene under træet og lavede redskaber af flint. De har uden tvivl haft det fint på det lille næs over lavningerne, i bunden har der nok været et rislende vandløb med ferskvand. Det vandløb er for længst udtørret, men sten og grus i bunden sladrer om, at der engang løb vand der.

Der er også fundet en brønd på pladsen.

Arkæologen kan ikke sige, om bopladsen har været permanent eller måske midlertidig, for eksempel om sommeren til græsning for kvæget. Det er ikke til at bedømme ud fra stolpehullerne, om stolperne har båret boliger eller måske en overdækning, hvor man kunne gå i ly for sol og regn. Måske har det været en plads, hvorfra man gik på jagt og jagede for eksempel hjorte.

Muld uden guld, men - -

Hun har ikke kunnet grave en prangende guldskat op af mulden, men hun er fuldt ud tilfreds med det ornamenterede potteskår, flinten og knoglerne, for også de kan fortælle gode historier. De bliver brugt til datering og til at forstå, hvad man har lavet på pladsen. Den bliver sammenlignet med andre lokaliteter her på egnen, og den er endnu en lille brik i puslespillet, der samlet kan give viden både om lokale aktiviteter ved Kalundborg Fjord og mere generelt om, hvor folk slog sig ned: Inde i landet eller ude ved kysten.

Når Karen sidder med det udsmykkede potteskår i hånden, forestiller hun sig, at der for de mange tusind år siden har siddet et menneske og med en lille pind eller et stykke ben omviklet med en snor har pyntet karret med karakteristiske riller.

De har ingen praktisk betydning:

- De er udelukkende til pynt, siger hun og synes, det er en fantastisk fornemmelse at røre ved det lille stykke keramik, der sidste gang blev berørt af menneskehånd for 5.500 år siden.

Bondestenalderen

Om bondestenalderen skriver Nationalmuseet på sin hjemmeside, at bondestenalderen omfatter tiden 4000-1700 f.Kr. Jægerfolkene i Danmark havde længe haft kontakt med bondesamfund i Mellemeuropa, men først omkring 4000 f.Kr. begyndte jægerne her i landet at dyrke jorden og holde husdyr. Skovområder blev fældet, afbrændt og erstattet af kornmarker. Kvæg, gris og får dukkede op som husdyr. Den store forandring var, at man nu kunne fremstille fødevarer selv. Kystfiskeriet var stadig godt, og derfor fortsatte bondebefolkningen længe med at jage og fiske fra de gamle fangstbopladser.