Kalundborg blandt de kommuner med færrest ja-stemmer

Kalundborg blandt de kommuner med færrest ja-stemmer

Af Jens Nielsen

Danskerne gav det største ja ved en EU-afstemning nogensinde, men valgdeltagelsen har kun én gang været lavere. Kalundborg blandt de kommuner med færrest ja-stemmer.

Da danskerne onsdag gik til valgurnerne for at stemme ja eller nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet, endte det med et overbevisende ja.

66,9% stemte ja mens 33,1% stemte nej.

I Kalundborg Kommune ser tallene dog noget anderledes ud. Her stemte kun 60,1% ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet, mens 39,9% stemte nej.

Frederikshavn topper listen af færrest ja-stemmer med 58% mens Kalundborg Kommune er på en 6. plads med færrest ja-stemmer. Gentofte topper listen med flest ja-stemmer med hele 80%.

Med et landsgennemsnit på 65,8% afgivne stemmer har valgdeltagelsen har kun én gang været lavere til en EU-afstemning.

I Kalundborg Kommune er stemmeprocenten lavere end landsgennemsnittet, nemlig 64,1% hvilket betyder, at 24.021 har afgivet deres stemme ud af 37.469 mulige.

Valgstedet i Ubby har den laveste valgdeltagelse med 61,79% mens Sejerø topper med 76,06%

Del