Kæmpe forsvars- og beredskabs arrangement på havnen

Et af dagens helt store højdepunkter bliver helt sikkert en flot opvisning med en af hærens store redningshelikoptere, som vil redde en eller flere personer i havnebassinet ud for Kalundborg Havnepark.

Kæmpe forsvars- og beredskabs arrangement på havnen
Et lignende arrangement i både 2018 og 2022 blev et kæmpe tilløbsstykke. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Marinehjemmeværnet HVF251 Kalundborg inviterer, sammen med alle deres samarbejdskollegaer, til et kæmpe forsvars- og beredskabs arrangement på havnen i Kalundborg den 5. maj.

Med titlen ’Mød os i uniform’, inviteres alle interesserede til et kæmpe forsvars- og beredskabs arrangement på havnen i Kalundborg St. Bededag d. 5. maj, hvor marinehjemmeværnet HVF251 Kalundborg, som står for arrangementet, har inviteret både politi, brandvæsen, beredskabsstyrelsen, Falck og Region Sjælland.

Marinehjemmeværnets skibe MHV912 Holger Danske, MHV803 Baunen og MHV908 Brigaden ligger ved kaj og der er åbent skib.

Hjemmeværns kompagni Kalundborg- er til stede med folk på pladsen, mens de også sørger for sikkerhed omkring indfaldsvejene og Hjemmeværnseskadrille 225 Roskilde- er tilstede med folk og materiel.

Redningsaktion med helikopter

Et af dagens helt store højdepunkter bliver helt sikkert en flot opvisning med en af hærens store redningshelikoptere, som vil redde en eller flere personer i havnebassinet ud for Kalundborg Havnepark.

Og for dem som er vilde med en helikopter, så lander en af Regionernes akutlægehelikopter på Vestre Havneplads i løbet af dagen.

Det hele foregår på Vestre Havneplads i Kalundborg den 5. maj mellem kl. 11:00 og 16:00 og der er gratis adgang for alle interesserede.

Et lignende arrangement i 2018 og sidste år trak rigtigt mange mennesker til. I år bliver arrangementet endnu større.

Del