JUVI klar med hyldestkoncert til Bob Dylan

Af Jens Nielsen

Kalundborgs ældste spillested JUVI-klubben er klar til endnu en sæson. Til det første arrangement d. 15. september hyldes Bob Dylan, der fyldte 80 år i maj.

JUVI-klubben i Bredgade har efterårets program klar med masser af gode kunstnere. Der lægges ud onsdag d. 15. september kl. 19.00 med The Electric Bob Dylan Projekt.

Der er næppe nogen enkeltperson, der har haft større betydning for nyere kultur- og musikhistorie end Bob Dylan. I anledning af legendens 80-års-fødselsdag i maj, står The Electric Dylan Project på scenen i JUVI-klubben med en hyldestkoncert til mesteren over dem alle.

I næsegrus respekt for originalmaterialet puster orkesteret nyt liv i de legendariske sange, som leveres med nerve, autenticitet og spilleglæde.

Siden det selvbetitlede debutalbum Bob Dylan (1962) og særligt efterfølgeren The Freeweelin’ Bob Dylan (1963) bragte ham i spil som amerikansk folkemusiks nye vidunderbarn, har Bob Dylan stået som uofficielt talerør for en hel generation og et uomtvisteligt ikon på alverdens musikscener.

Dylan står bag et hav af musikhistoriens største klassikere, herunder Blowin’ in the WindLike A Rolling StoneKnocking On Heavens DoorJust Like a WomanMr. Tambourine Man og mange, mange flere, og han hele fem sange på Rolling Stone Magazines top-100-liste over Greatest Songs of All Time.

The Electric Bob Dylan Project består af Rasmus Madsen (guitar og vokal), Martin Rauff (guitar og vokal), Niels Ole Thorning (keyboards), Niels Kvist (bas) og Casper Mikkelsen (trommer).

Billetter til arrangementet købes hos Alfa Optik eller Allé Salonen.

Del