Julestemning på Kalundborg Bibliotek

Denne vinter sætter Kalundborg Biblioteker kaffen over, og inviterer ind til en hyggelig stund med højtlæsning og fællesskab omkring litteraturen.

Julestemning på Kalundborg Bibliotek
Om torsdagene i december er der højtlæsning for voksne på Kalundborg Bibliotek.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Om torsdagene i december er der højtlæsning for voksne på Kalundborg Bibliotek. Næste gang er der højtlæsning fra den hjertevarme julebog ”Snesøsteren” .

Der er ikke noget bedre end at forsvinde ind i litteraturen, og dele den med andre. Denne vinter sætter Kalundborg Biblioteker kaffen over, og inviterer ind til en hyggelig stund med højtlæsning og fællesskab omkring litteraturen. Alle er velkomne til at kigge forbi og lytte med, og man kan eventuelt medbringe sit strikke-/hækletøj eller andet nørkleri.

Julebogen Snesøsteren er skrevet af Maja Lunde. Bogen er en rørende og velskrevet julehistorie i 24 kapitler med smukke illustrationer af Lisa Aisato. Suzanne læser højt hver torsdag kl. 10-11.30 på Kalundborg Bibliotek, og man kan sagtens hoppe på dagens kapitler en enkelt torsdag.

Arrangementerne er gratis og foregår torsdag formiddage kl. 10-11.30  til og med den 22. december på Kalundborg Bibliotek. Der er ingen tilmelding. 

Del