Julemarked på Røsnæs Fyr

Café Fyret har også åbent denne søndag, hvor der vil være mulighed for at købe varme drikke, æbleskiver og lun suppe.

Julemarked på Røsnæs Fyr Stejlhøjhus inviterer til julemarked på Røsnæs Fyr på søndag. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Stejlhøjhus afholder julemarked i fyrmesterboligen ved Røsnæs Fyr søndag d. 5. december.

Et helt nyt julemarked slår dørene op på Røsnæs Fyr søndag d. 5. december fra klokken 11-15.

Det er Stejlhøjhus i Kalundborg der som noget helt nyt prøver at afvikle et julemarked på det yderste Røsnæs.

”Vi samler sammen hvad vi har tilbage fra julemarkedet på Stejlhøjhus og flytter det til Røsnæs Fyr, så må vi se om det bliver en succes,” fortæller Dorthe West, afdelingsleder på Stejlhøjhus.

Julemarkedet bliver placeret i fyrmesterboligen hvor personale og borgere der er i beskyttet beskæftigelse, vil stå for salget af de mange håndlavede juleting fra værkstederne på Stejlhøjhus.

Café Fyret har også åbent denne søndag hvor der vil være mulighed for at købe varme drikke, æbleskiver og lun suppe.

Naturskolen er åben med aktiviteter for børn og Café Edderfuglen vil også have åbent.

Del