Julemærkemarch mod mobning og mistrivsel

I Kalundborg er der start fra KIF Kalundborg Idrætsforening, Stadion Allé 13, 4400 Kalundborg. Der er fælles start kl. 09 men der er mulighed for at starte helt frem til kl. 11.00

Julemærkemarch mod mobning og mistrivsel
Godt 100 personer var sidste år mødt op i snevejr til julemærkemarch. Arkivfoto: Jens Nielsen

Den 1. december 2024 samles folk i hele Danmark for 48. gang og går en symbolsk tur med Julemærkemarchen. En folkelig og vigtig tradition siden 1977, hvor der samler ind til driften af landets fem Julemærkehjem. Lokalt kan man i år finde Julemærkemarchen fra Munkesøen i Kalundborg. 

Oven i julefrokoster og andre gode juletraditioner er her en oplagt mulighed til at hente lidt frisk luft og motion den første søndag i december. Samtidig kan man støtte børns kamp mod mobning og mistrivsel, og dermed hjælpe over 1000 børn med at genfinde glæden og det gode børneliv!

Siden 1904 er der hvert år udkommet et nyt Julemærke til støtte for Julemærkehjemmene og udsatte børn i Danmark. Der sendes ikke nær så mange postkort i dag, som i 1904, og Julemærkefonden er derfor afhængig af ethvert bidrag og donation, som rigtig mange støtter julemærke-sagen med hele året.
ALLE kan hjælpe denne ene gang om året ved at deltage i den hyggelige folkebevægelse, Julemærkemarchen.  
En enkel symbolsk gåtur i fællesskab med tusindvis andre mennesker fra 68 forskellige startsteder i Danmark.

I Julemærkemarchens bestyrelse håber man på, at alle vil møde op igen i år og tage familie og venner med for at vise sin støtte sammen med alle de ildsjæle, der lægger et stort arbejde ude på de lokale Julemærkemarch-startsteder. Flere end 16.500 danskere gik en tur med Julemærkemarchen i 2023 og det blev til en flot donation til Julemærkefonden på 1.260.000 kroner.

Man kan forhåndstilmelde sig på www.julemærkemarchen.dk eller blot møde op på sit lokale startsted.

I Kalundborg er der start fra KIF Kalundborg Idrætsforening, Stadion Allé 13, 4400 Kalundborg. Der er fælles start kl. 09 men der er mulighed for at starte helt frem til kl. 11.00

March med stor betydning

Julemærkefonden, som driver landets fem Julemærkehjem, ser med stor glæde og tilfredshed på Julemælkemarchens store indsats:

- ”Julemærkemarchens imponerende og frivillige hjælpearbejde kaster hvert år en flot donation af sig, som kan mærkes i det samlede budget. Det fortsatte hjælpearbejde, der hvert år gavner knap 1000 børn, er afhængigt af indsamlede midler. De offentlige tilskud dækker kun 2,7 procent af budgettet. Salget af Julemærker er for nedadgående, idet stort set ingen længere sender julepost. Derfor sætter vi stor pris på vores Julemærkevenner, donationer fra virksomheder og fonde samt på Julemærkemarchen”, siger direktør Søren Ravn Jensen fra Julemærkefonden.

Denne udmelding glæder Gitte Nordbo Keller arrangør af julemærkemarchen i Kalundborg

”For os frivillige er det er et kærkomment stykke arbejde, som slet ikke føles som arbejde. Vi skaffer midler til Julemærkefonden, og samtidig kommer en masse mennesker ud i det fri og er sammen om at dyrke motion. Og så er det utrolig vigtig for os at være med til at gøre en forskel for alle de børn, som får et ophold på Julemærkehjem. Der er således gevinst for alle parter.” 

Præcis som sidste år foregår tilmelding og valg af startsted via hjemmesiden www.julemærkemarchen.dk,  Her kan man vælge forskellige typer startkort – med eller uden tilhørende medalje. Hvis man ikke er tilmeldt på forhånd, skal man bare møde op på et af de 66 startsteder på selve dagen.

FAKTA OM JULEMÆRKEMARCHEN 2024

Starttid:                søndag den 1. december 2024

Oversigt over startsteder og tidspunkter kan findes på www.julemærkemarchen.dk

Distancer:            Man kan vælge mellem minimum 2 ruter på 5 og 10 kilometer 

Baggrund:           Julemærkemarchen opstod i 1977, da den Aarhus-baserede Postens Marchforening for allerførste gang arrangerede en march til fordel for Julemærkefonden. I 2016 kunne initiativet fejre 40-års jubilæum med et rekordstort deltagerantal.
Gennem årene er der kommet flere og flere startsteder til – i år er der 68 - og samlet set har Julemærkemarchens deltagere indsamlet over 27,3 millioner kroner til driften af Julemærkehjemmene. 

Priser:                   På dagen, hvor man bare møder op:
                                 Deltag og få årets Julemærkemedalje kr. 90,-

                                 Deltag uden medalje kr.50,-

FAKTA OM JULEMÆRKEFONDEN

Hvem:                   Hvert år får op mod 1.000 børn mellem 7 og 14 år hjælp til et bedre liv på et Julemærkehjem. Børn, der får et ophold på Julemærkehjem, har ofte dårlig livskvalitet, hvor mobning og lavt selvværd fylder meget 

Hvad:                     På et Julemærkehjem får børn mod på livet igen. Dagligdagen bygger på motion, sund kost og stærkt sammenhold. Behovet for Julemærkehjemmene er fortsat stort – lige nu venter flere hundrede børn på at få hjælp

Hvor:                     Hjemmene ligger i Roskilde, Skælskør, Ølsted, Kollund og Hobro

Del