Julefrokost og julemarked på vingården
Efter en hektisk sommer med masser af gæster ude og inde til god mad er Tina Thrysøe og hendes personale nu klar med en række arrangementer frem mod jul.

Af Jens Nielsen
Café Dyrehøj på Dyrehøj Vingård er klar med en række af spændende arrangementer frem mod jul. Der inviteres både til julefrokost, mortensaften og julemarked.
Efter en hektisk sommer med masser af gæster ude og inde til god mad er Tina Thrysøe og hendes personale nu klar med en række arrangementer frem mod jul.
Det er snart sæson for julefrokostarrangementer og her er der mulighed for en glad aften på Café Dyrehøj fredag d. 24. november hvor gæsterne kan nyde Karolines store julebuffet og med underholdning med populære Butterflies. De to fætre er kendt for at sætte gang i festen og har mange gange underholdt på Kalundborgegnen, bl.a. til seniorfesten i Hvidebækhallen.
Der bydes faktisk også på julefrokost d. 8. december men den aften er allerede udsolgt.
Kan man ikke vente med at komme til Café Dyrehøj så er muligheden der også den 10. november hvor det er mortensaften. Her serveres klassisk stegt andesteg, med hvide kartofler, brune kartofler, sauce, rødkål, surt og chips. Dessert Gammeldags æblekage med gele.
Hvis man mere er til en Mortensaften hjemme hos sig selv, så er der også mulighed for at aftente sin menu.
Julemarked
Der har gennem flere år været tradition for et stort julemarked på Dyrehøj Vingård og sådan bliver det også i år.
I weekenden den 25. og 26. november er foreløbigt 40 udstillere klar med alt hvad der hører jule til og Tina Thrysøe oplyser, at der endnu er ledige stande hvis flere udstillere skulle være interesseret.
Ny hjemmeside
Det er efterhånden flere år siden, at Café Dyrehøj slog dørene op med Tina Thrysøe ved roret, men der har aldrig været tid til at få lavet en rigtig hjemmeside, men nu er det lykkedes. https://fractils.dk/