Jul i Den Lille Blomsterbutik

I denne tid er butikken også fyldt med smukke julekugler, glade nisser, lysende julestjerner og alverdens andre ting, der hører sig julen til.

Jul i Den Lille Blomsterbutik
Charlotte Rasmussen, der ejer Den Lille Blomsterbutik, har travlt i denne tid, og butikken bugner af fine blomster, nisser, julepynt, chokolade og meget andet. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

December sniger sig nærmere, og lige pludselig er det igen jul. I Den Lille Blomsterbutik er der fyldt med smukke blomster, brugskunst, lækker chokolade og lakrids samt andre fine ting i de hyggelige lokaler på Sct. Jørgensbjerg i Kalundborg. Men i denne tid er butikken også fyldt med smukke julekugler, glade nisser, lysende julestjerner og alverdens andre ting, der hører sig julen til.

Indehaver af Den Lille Blomsterbutik, Charlotte Rasmusen, har lige nu travlt, da den søde juletid igen nærmer sig, og det er en travl tid for blomsterforretningerne. Allerede nu er der ekstra meget at lave.

”Vi kan faktisk allerde mærke, at der er mere travlt allerede nu. Men det er vi jo kun glade for,” siger Charlotte Rasmussen.

Julearrangement i weekenden

I den kommende weekend, holder Charlotte Rasmussen et lille julearrangement i Den Lille Blomsterbutik, hvor alle er velkomne til at kigge forbi, og se Den Lille Blomsterbutiks bud på julen 2024.

“Vi har almindeligt åbent, men har ekstra mange dekorationer, så man kan se vores bud på, hvordan vi synes, at juledekorationer, kalenderlys, adventskranse og julepynt skal se ud i julen 2024. Man kan altså komme forbi og få lidt inspiration. Derudover kører vi nogle tilbud, fx på flødeboller fra Frellsen, og der vil være smagsprøver samt et par konkurrencer, hvor man kan vinde nisser eller juledekorationer på sin bon,” fortæller Charlotte Rasmussen.

Der vil være åbent i Den Lille Blomsterbutik på lørdag fra kl. 9-15, hvor alle er velkomne.

Har fortsat de populære mærker

Den Lille Blomsterbutik sælger fortsat Brink Nordic, der laver mundblæst og håndmalet julepynt. I butikken kan man også købe produkter fra Munkholm, de populære nisser fra Maileg, forskelligt brugskunst, lækker chokolade fra Frellsen, lakrids fra Johan Bülow samt sidste nye tiltag – Bagsværd Lakrids. Derudover selvfølgelig blomster i alverdens afskygninger, buketter, adventskranse og andre dekorationer.

Flere får lavet dekorationer

Charlotte Rasmussen fortæller, at flere og flere får lavet deres dekorationer til jul i stedet for at stå med det selv hjemme.

”Tendensen er nok, at flere og flere får lavet sine dekorationer i dag. Men man kan også få lavet dem ligesom, man gerne vil have dem. I dag har jeg flere kunder, der bestiller en adventskrans, kalenderlysdekoration eller juledekoration, hvor de afleverer deres eget fad og noget pynt, de gerne vil have i, og så laver vi resten,” fortæller hun.

Gavekurve - og alt det andet

Derudover laves der forskellige buketter til alle slags anledninger, pynt til jule- eller nytårsbordet eller de mange værtindegaver i blomsterforretningen. Men også gavekurve er noget, de gør det mere og mere i.

“Vi sælger gavekurve, som vi laver, præcis som folk ønsker det. Vi har jo både vin, chokolade, lakrids, julepynt, brugskunst, cremer, æblemost og meget andet,” fortæller Charlotte Rasmussen.

Man kan enten ringe og bestille de forskellige ting, eller kigge indenfor i den hyggelige blomsterbutik, hvor Charlotte og hele personalet står klar til at hjælpe.

Den Lille Blomsterbutik har åbent, som normalt, også i julen, men holder dog lukket den 25. december, som de gør hvert år.

Del