Jubilæum – 250 kampe
Drengene, der begyndte på U8, spiller nu på U13, hvor der stadig er tre med helt fra begyndelsen.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
I torsdagens hjemmekamp mod HK Lammefjorden rundede Villads Storm, som Rørby-Værslevs første spiller på holdet, 250 kampe.
Drengene, der begyndte på U8, spiller nu på U13, hvor der stadig er tre med helt fra begyndelsen.
“Vi startede holdet for seks år siden, og min holdning er, at hvis du vil blive god, om det er cykling, fodbold eller andet, skal du dyrke din sport meget. Det har drengene også taget til sig, og vi har også fået et hold, der kan spille op med de store klubber,” siger Træner Morten Storm Andreasen.
To stærke hold bliver ét
Holdet er tæt på at rykke op i A-rækken, hvor de vil give alt for at slutte i toppen.Til næste sæson bliver de slået sammen med Raklev, som også har et stærkt hold, til HF Kalundborg U15. Begge holds trænere har gjort meget for, at det skal blive en succes, og drengene har allerede et godt fællesskab.