Jorden går ikke under i morgen

Kalundborg Gymnasium og HF havde valgt tre emner til debatten, ungdom og trivsel – sundhed og psykiatri samt energikrise og økonomi.

Jorden går ikke under i morgen
De mange elever lyttede til de politiske budskaber fra politikerne. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Repræsentanter fra 12 af de 14 partier som stiller op til Folketingsvalget d. 1. november debatterede politik med eleverne på Kalundborg Gymnasium og HF tirsdag formiddag. Selv om livet kan være svært som ung, så forsikrede flere politikere, at jorden ikke går under i morgen.

Kristendemokraterne og Liberal Alliance manglede, men ellers var kandidater fra de 12 øvrige politiske partier, som kæmper om vælgernes kryds den 1. november, mødt op på Kalundborg Gymnasium til valgdebat med omring 400 af eleverne.

Med kandidater fra 12 partier, som meget gerne vil hav deres budskab ud, kan det være rigtigt svært at få en sammenhæng i sådan et debatarrangement.

Kalundborg Gymnasium og HF havde valgt tre emner til debatten, ungdom og trivsel – sundhed og psykiatri samt energikrise og økonomi.

Selv om de tre emner lå fast, så kom politikerne langt omkring, lige fra karakterræs over folkeskolereform til mindre bureaukrati og A-kraft.

Selv om der i øjeblikket tales om en række af forskellige kriser, så kunne flere af de fremmødte politikere fortælle eleverne, at de skal tro på fremtiden, og at jorden ikke går under i morgen, lige meget hvad.

Med så mange partier repræsenteret, som alle har svært ved at fatte sig i korthed, blev der ikke tid til mange spørgsmål fra eleverne, faktisk kun tre, men måske eleverne alligevel er blevet klogere på hvor de skal sætte deres kryds på tirsdag i næste uge.

Del