John er ny DF-kandidat til Folketinget

John er ny DF-kandidat til Folketinget John Vind fra Kalundborg stiller op til Folketinget for Dansk Folkeparti. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

John Vind fra Kalundborg er klar til at føre valgkamp. Han er netop valgt som kandidat for Dansk Folkeparti i Lollandskredsen.

Han var blot få stemmer fra en plads i kommunalbestyrelsen ved valget i 2021, nu forsøger 49-årige John Vind så at blive valgt til Folketinget for Dansk Folkeparti.

Han stiller op som kandidat for Lollandskredsen som er en del af Sjællands Storkreds, på den måde kan han både høste stemmer på Lolland og lokalt i Kalundborg.

John Vinds mærkesager er bl.a. de udsatte borgere, psykiatrien, kæledyr, de ældre og ikke mindst sundhedssystemet.

”Vi skal passe på vores udsatte borgere, handicappede og deres familier, så de ikke kommer i klemme i systemet. Psykiatrien sejler og det gælder for borgere i alle aldre- helt ned til skolebørn. Dette er helt utilgiveligt. Vi skal passe på vores kæledyr. Vi ser desværre oftere og oftere at dyr bliver efterladt i papkasser, skraldespande samt ude i det fri hvor de ikke kan klare sig. Ældre checken skal gøres skattefri. Det er det mindste vi kan gøre for de ældre- det er trods alt dem der har bygget dette samfund op. Og endelig så skal sunhedsplatformen sparkes til højre. Vi skal have flere til at uddanne sig inden for sundhedssystemet,” fortæller John Vind.

Del