"Jeg har fået den bedste start man kan ønske sig"

Kalundborg Haveservice tilbyder alle former for pleje og vedligehold af haver og grønne områder hos både private og erhverv.

"Jeg har fået den bedste start man kan ønske sig" Nicolai Skafte har startet Kalundborg Haveservice og har allerede mange faste kunder. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

32-årige Nicolai Skafte har droppet sit gode faste job for at blive selvstændig med sit eget firma, Kalundborg Haveservice, og kunderne strømmer til.

I syv år var Nicolai Skafte Kalundborg ansat hos entreprenørservice i Kalundborg Kommune, men fik så lyst til at blive selvstændig erhvervsdrivende. Derfor startede han så småt sit firma op sidste år hvor han brugte fritiden på sine egne kunder. 1. juli i år sagde han så sit job op og lever nu helt af sit eget firma, og det har han ikke fortrudt.

”Jeg startede mit firma sidste år mens jeg stadig var ansat ved Kalundborg Kommune, og alt hvad jeg tjente, lagde jeg til side og har købt værktøj og en ældre bil for pengene, så jeg er ikke bundet af leasingkontrakter og har ingen gæld,” fortæller Nicolai Skafte, og fortsætter,

”jeg har mere end rigeligt at se til, jeg har fået den bedste start man kan ønske sig.”

Kalundborg Haveservice tilbyder alle former for pleje og vedligehold af haver og grønne områder hos både private, erhverv og hos boligforeninger. Anlæg af nye haver samt beskæring og træfældning.

Nicolai Skafte har allerede så mange faste kunder, at der er planer om at ansætte en medarbejder.

”Til næste år bliver jeg nødt til at ansætte en medarbejder til alt det som hedder fast pleje og vedligehold i boligforeninger og virksomheder, eller kan jeg ikke følge med,” fortæller Nicolai Skafte.

Læs mere om Kalundborg Haveservice – klik her

Del