Jagtede arbejdskollega med kniv på Holbækvej

Et øjenvidne som TV-Kalundborg har talt med, oplyser at de to mænd kom løbende midt på Holbækvej tidlig tirsdag morgen, den ene med en kniv i hånden kun iført natbukser.

Af Jens Nielsen

Opdateret med nye oplysninger kl. 09.54

Der udspillede sig et større drama tirsdag morgen, hvor en mand med en kniv i hånden jagtede sin arbejdskollega på Holbækvej omkring krydset Holbækvej-Kærbyvej ved Tømmerup Kirke.

En række bilister blev tirsdag morgen vidne til et drama hvor en mand jagtede sin arbejdskollega omkring Tømmerup Kirke.

Et øjenvidne som TV-Kalundborg har talt med, oplyser at de to mænd kom løbende midt på Holbækvej tidlig tirsdag morgen, den ene med en kniv i hånden kun iført natbukser.

Manden som blev jagtet, slog på flere biler og sprang op på flere lastbiler for at slippe væk fra manden som havde en kniv i hånden.

Tilkaldt politi traf på stedet en umiddelbart uskadt, 54-årig mand fra Spanien, men med midlertidigt ophold på en nærliggende adresse. Han var blevet uvenner med en anden spansk mand, som politiet få minutter senere traf gående på Holbækvej i Tømmerup. Politiet foretog herefter anholdelse af en 50-årig mand også fra Spanien som mistænkt for en uoverensstemmelse med den 54-årige på et tidligere tidspunkt på morgenen.

Den 54-årige blev undersøgt på skadestuen, men havde ikke pådraget sig behandlingskrævende skader.

Politiet fik med assistance fra en tolk afhørt de to spaniere og klarlagt, at den 50-årige, som den 54-årige kendte, pludselig var blevet voldelig på deres fælles opholdssted og muligt forårsaget af den 50-åriges uligevægtige sindstilstand. Herefter var den 54-årige flygtet ud på vejen med den 50-årige bagefter.

Den 50-årige blev i løbet af eftermiddagen løsladt, så han kunne tage retur til sit opholdssted i Tømmerup.

Kl. 17.14 tirsdag eftermiddag fik politiet via alarm 112 flere anmeldelser om, at en halvnøgen mand løb rundt på Holbækvej i Tømmerup. Det viste sig igen at være den 50-årige mand fra Spanien, som politiet fik kørt retur til sit opholdssted, hvor han lovede at forblive.

Kl. 01.33 natten til onsdag fik politiet igen en anmeldelse om, at en delvist afklædt mand færdedes på Holbækvej i Tømmerup. Politiet kørte igen til området, men kunne ikke finde manden umiddelbart.

I forbindelse med eftersøgningen af ham fik politiet kontakt til personer med godt kendskab til den 50-årige, hvis tilstand de var bekymret for og der blev iværksat en eftersøgning af manden.

Helikopter eftersøgte uligevægtig mand

Del