Jægere og outdoorfolket inviteres til en spændende aften

Stark Kalundborg serverer jagtgryde og velskænket fadøl som et af programpunkterne til den spændende aften.

Jægere og outdoorfolket inviteres til en spændende aften
Trine Raun, butikschef hos Stark Kalundborg, viser her noget af det nye Seeland jagttøj som forretningen nu sælger og præsenterer d. 27. april. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Stark Kalundborg inviterer alle jægere og outdoor folk til en aften med fokus på Seeland jagttøj. Der inviteres på jægergryde, velskænket fadøl og gode tilbud.

Tøj til jægere og outdoorfolket er en del af det nye tøj som igennem et stykke tid har været til salg hos Stark Kalundborg.

Det er tøj til både kvinder og mænd af mærket Seeland, som hører til i den bedre ende af beklædning til jægere og outdoorfolket.

Nu inviterer Stark Kalundborg til en aften hvor Seeland jagt- og outdoortøjet præsenteres for alle interesserede, torsdag d. 27. april fra kl. 16.45.

Stark Kalundborg serverer jagtgryde og velskænket fadøl som et af programpunkterne til den spændende aften.

”Vi inviterer til en spændende aften hvor vi præsenterer vores Seeland tøj som henvender sig til både jægere, outdoorfolket, landmænd, hundetrænere, mv. og der er tøj til både kvinder og mænd,” fortæller Trine Raun, butikschef hos Stark Kalundborg.

Konsulenten fra Seeland vil fremvise alt den nyeste beklædning, samt fortælle om egenskaberne.

Der vil også være mulighed for at handle denne aften og her vil der være rigtigt mange gode tilbud.

Aftenens program ser sådan ud: kl. 16.45, dørene åbnes. 17.15, der bydes velkommen. 17.30, der serveres jagtgryde. 18.15, Seeland beklædningen vises frem. 20.00, tak for i aften.

Tilmelding nødvendig til: trine.raun@stark.dk

Del