Involver en byplanlægger, læg en plan og byg på Kalundborgs kvaliteter

- Jo, jeg må give hende ret, langt henad vejen, og jeg har selv sagt noget af det samme, men det er selvfølgelig sat på spidsen for at få en debat i gang.

Involver en byplanlægger, læg en plan og byg på Kalundborgs kvaliteter
”tro lidt mere på mennesker”, siger Grete Balle. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Grete Balle, anerkendt kunstner, giver sit bidrag til debatten om Kalundborg, som Anna von Lowzow skød i gang.

Kalundborg er et skrækeksempel på åndelig fattigdom.

Hårde ord fra Anna von Lowzow i en kronik i Berlingske.

Har hun ret?

Vi stiller spørgsmålet til Grete Balle, kendt og anerkendt kunstner og med bopæl på Kalundborgegnen i over 50 år, først i den gamle skole i Asmindrup sammen med ægtefællen Mogens Balle, de seneste 25 år i huset på Lundevej med udsigt mod syd til fjorden, og mod nord til det grønne område omkring ruinerne af Esbern Snares borg. Grete Balle er lige fyldt 97 år, og hendes interesse for Kalundborg og for at gøre byen til et endnu bedre sted at være er usvækket.

- Jo, jeg må give hende ret, langt henad vejen, og jeg har selv sagt noget af det samme, men det er selvfølgelig sat på spidsen for at få en debat i gang.

Grete Balle synes dog, meget er blevet bedre i det Kalundborg, hun har kendt i så mange år, men hun kan sagtens få øje på noget, der kan blive bedre.

Hun synes, der mangler en overordnet plan for, i hvilken retning Kalundborg skal udvikle sig. Efter hendes mening sker meget alt for tilfældigt, og hun nævner som eksempel idéen om at flytte biblioteket til et gammelt pakhus i Havneparken. Grete Balle forstår ikke den placering i et vindblæst område uden gode parkeringsmuligheder, dem er der mangel på allerede i dag. Er der brug for et nyt bibliotek med mere plads, så byg et helt nyt i stedet for igen at anvende en bygning, der ikke oprindeligt blev bygget som bibliotek, og det skal ligge centralt.

Hun mener, pakhuset bør anvende som rammen om et maritimt museum. Det vil være en passende placering.

Havneparken et skrækeksempel

Generelt synes hun, at Havneparken er et skrækeksempel på, hvor galt det kan gå uden en samlet plan. Hun synes parken er et rodet sammensurium med nogle legeredskaber og en storskærm, der som oftest er sort. Efter hendes mening bør parken være et roligt sted, hvor man kan nyde udsigten over vandet og gerne med en restaurant med mad af god kvalitet. Havnefronten er jo som skabt til at lave noget spændende, men de muligheder er slet ikke udnyttet, synes Grete Balle.

Læ på Klostertorvet

Andre eksempler på dårligt fungerende steder i Kalundborg er ifølge Grete Balle Klostertorvet, hvor ingen har lyst til at opholde sig. Hun mener, det kan blive meget mere indbydende, hvis den søde lille bibliotekshave, tegnet af landskabsarkitekt Kirsten Lund-Andersen, blev ført videre ind over torvet, hvor der kunne plantes nogle buske til at skabe læ. Det smukke gamle torv neden for Vor Frue Kirke bliver kun brugt som parkeringsplads. Det er synd, og Grete ser for sig, hvor dejligt det kunne blive, hvis den hyggelige plet igen kunne danne ramme om torvehandel og blive en livlig markedsplads.

Gågaden er skæmmet af tomme butikker. Butiksdøden er et problem i mange andre byer end Kalundborg, og Grete Balle mener, at man måske kunne gøre det mere attraktivt at drive butik ved at lempe vilkårene.

Hun synes, der bør tænkes i helheder, når det gælder Kalundborgs udvikling, og hertil er der efter hendes mening brug for en byplanlægger med forstand på de dele.

Som eksempel på en der ville være fremragende til opgaven nævner hun arkitekt og byplanlægger Jan Gehl, som hun selv har arbejdet sammen med om et projekt. I sin praksis har Gehl især arbejdet med analyse og forbedring af byrum.

- Få lagt en samlet plan med et mål at arbejde hen imod, opfordrer Grete Balle.  Hele planen kan formentlig ikke realiseres med det samme, men tag hul på den, og tage den i etaper hele tiden med målet for øje.

Meget at bygge på

Grete Balle synes, der er meget godt at bygge på i Kalundborg, der har et godt potentiale. Naturen er fantastisk, der er den smukke middelalderby med den fine udstillingsbygning Bispegården, hvor der forhåbentlig kan komme gang i bistroen igen. Der er mange andre gode kvarterer, for eksempel Kordilgade med de fine husfacader, men hun synes, der mangler nyt og spændende boligbyggeri gerne med større lejligheder, end dem, der bygges i dag. Det nybyggeri, hun oplever i Kalundborg, mangler i den grad fantasi, synes hun, og her gælder det igen om at alliere sig med mennesker, der har forstand på byggeri, det vil sige gode arkitektfirmaer.

Gode og spændende boligbyggerier vil betyde, at folk vil synes, at her er dejligt at være. Det burde være muligt at tiltrække nye beboere til byen netop nu, da mange unge med børn ønsker at stå af ræset i København og flytte ud til frisk luft og mere plads.

Grete Balle gør også op med den indstilling, at ”det er vi ikke vant til. Det har Kalundborg aldrig kunnet”.

- Selvfølgelig kan vi det, bare vi står sammen. Hvorfor skulle vi være anderledes, end de er i andre kommuner, hvor de godt kan finde ud af at få gang i en god udvikling.

Brug for kommunal opbakning

Det går dog ikke uden opbakning fra kommunen, og den opbakning synes Grete Balle mangler. Hun har indtryk af, at det handler mere om vækst og erhverv, og det er da fint nok, men det er også nødvendigt at tænke på, at gøre Kalundborg til et godt sted at leve, så folk ikke kører retur til København efter arbejdstid.

- De skal da bo i Kalundborg og have et godt liv her.

Udnyt dog mulighederne

Grete Balle synes ikke, at Kalundborg Kommune er god til at udnytte de muligheder, der er for at få økonomisk støtte til projekter, der kunne gøre Kalundborg til et mere attraktivt sted.

Hun nævner som eksempel et helt nyt projekt, Kunst på banen, hvor tre kommuner er gået i samarbejde med Statens Kunstfond om at undersøge, hvordan kunst gøres vedkommende og tilgængelig for borgere i lokal- og bysamfund.

De tre kommuner er Brønderslev, Lemvig og Helsingør, og Grete Balle synes, det kunne være dejligt, hvis Kalundborg havde øje for sådanne muligheder.

Hun spejder også forgæves efter Region Sjællands deltagelse i nogle af de kunstfonde, som daværende kulturminister Mette Bock oprettede i sin ”regeringstid”. Her kunne regionerne få del i kunstkroner, hvis de selv bidrog økonomisk.

Kunst og kultur er ikke udelukkende noget med fine billeder, understreger Grete. Det er alt muligt: historie, gamle bygninger, kirker, litteratur og musik.

Men jorden skal gødes, så kulturen kan blomstre. Det vil mennesker, også i Kalundborg, gerne opleve, mener Grete Balle, der synes, at man skal

”tro lidt mere på mennesker”.

Del