Inviterer til X-Factor-finale på storskærm
De to Selmani brødre fra Kalundborg er i finalen til dette års X-Factor. Det står fast efter sidste fredags semifinale.
Af Jens Nielsen
De to unge mænd fra Kalundborg, Rinor Selmani og Arbnor Selmani, er i finalen i det populære tv-program X-Factor på TV2. Finalen vises på storskærm på værtshuset Kontoret i aften.
De to Selmani brødre fra Kalundborg er i finalen til dette års X-Factor. Det står fast efter sidste fredags semifinale.
Finalen kommer således til at stå mellem Helene Frank, Selmani og Cristian Oprea.
Den finder sted i dag fredag d. 5. april i Arena Randers foran tusinder af publikummer.
Normalt er det fodbold som vises på Kontorets storskærm, men for at hylde de to Kalundborg brødre inviterer Kontoret til X Factor-aften med storskærm i gårdhaven.
Finalen i X Factor afholdes i Arena Randers fredag aften, hvor Selmani også får stor opbakning fra familie og venner. Showet sendes klokken 20 på TV 2.