Inviterer til stor Forbrugerdag
Elgiganten på Stejlhøj i Kalundborg inviterer alle interesserede indenfor til en kæmpe Forbrugerdag hvor hele 25 forskellige leverandører møder op med gode tilbud.

Af Jens Nielsen
Det bliver et overflødighedshorn af oplevelser, information og gode tilbud for hele familien, når Elgiganten på Stejlhøj i Kalundborg inviterer til Forbrugerdag fredag d. 3. november.
Elgiganten på Stejlhøj i Kalundborg inviterer alle interesserede indenfor til en kæmpe Forbrugerdag hvor hele 25 forskellige leverandører møder op med gode tilbud, masser af informationer og konkurrencer hvor der er mulighed for at vinde flotte præmier, og for hver 1000 kr. man handler for denne. dag deltager kunderne i en konkurrence hvor der blandt præmierne er en PlayStation 5.
”Ideen med en Forbrugerdag er prøvet af i Sverige men det er første gang, at Elgiganten i Danmark arrangerer en Forbrugerdag og det bliver så her i Kalundborg,” fortæller Janni Damkjær, storemanager Elgiganten Kalundborg, og fortsætter, ”Vi vil gerne være med til at skabe nogle aktiviteter her ude på Stejlhøj og så vil vi gerne sætte endnu mere fokus på, at Elgiganten er kommet til Kalundborg, og så er det måske også en oplagt mulighed for at købe julegaver til gode priser.”
Forbrugerdagen hos Elgiganten i Kalundborg fredag d. 3. november afvikles i tidsrummet mellem kl. 15 og 20.
Forbrugerdagen sætter også fokus på erhverv hvor Elgigantens B2B sælgere vil være til stede, der vil også være køkkensælgere til stede som har helt styr på de køkkenløsninger der kan købes i Elgiganten.
Til det ældre publikum sættes der fokus på Doro telefoner og for børn vil der være skattejagt i det store varehus, hoppeborg udendørs og der vil være gratis popcorn og slush ice for børn op til 12 år.
Bear By Andersen er også med på Forbrugerdagen hvor der er ølsmagning samt salg af øl og så rykker Havnegrillen også til Elgiganten på Stejlhøj og sælger pølser.
Så der er god grund til at lægge vejen forbi Elgiganten på Stejlhøj fredag d. 3. november, der er aktiviteter for hele familien.