Inviterer til minimesse for 10. gang
Det er 10. år i træk virksomheden inviterer, såvel nuværende som kommende kunder til en minimesse, hvor en lang række af leverandører og samarbejdspartnere møder op med ekspertise og rådgivning.
Af Jens Nielsen
Åbent hus hos VVS-installatør og energirådgiver Urhøj på Agertoften i Gørlev, lørdag d. 7. september, hvor der bl.a. kan findes informationer om energiløsninger til alt fra familieboliger til store erhvervsløsninger. Det er 10. gang, at Urhøj afholder deres minimesse.
Lørdag den 7. september, mellem kl. 11 og 15, byder Tom Johansen og medarbejderne hos Urhøj endnu engang indenfor til Åbent Hus på Agertoften i Gørlev.
Det er 10. år i træk virksomheden inviterer, såvel nuværende som kommende kunder til en minimesse, hvor en lang række af leverandører og samarbejdspartnere møder op med ekspertise og rådgivning.
Til åbent hus-arrangementet vil der være mulighed for at se en række af forskellige energiløsninger, lige fra varmepumper, flisfyr, pilleovne og pillefyr, men også det nyeste i moderne vandhaner og blødgøringsanlæg. Ved de udstillede produkter kan man få svar på sine spørgsmål fra de kompetente medarbejdere og leverandører.
”Vi vil gerne fortælle om de mange former for energiløsninger der findes, det er folk meget interesseret i, vi kan levere løsninger både indenfor flisfyr, pillefyr, jordvarme, luft til vand, vi kan altid finde en varmeløsning der passer til kunden lige meget om det er privatkunden eller det er løsninger til institutioner eller erhverv, der er ikke noget der er for småt eller for stort,” fortæller Tom Johansen, indehaver af Urhøj i Gørlev, og fortsætter, ”Mange af dem som kommer til vores minimesse er folk som vi tidligere har handlet med, det er rigtigt hyggeligt, at de også kigger forbi til en grillpølse og en tår at drikke.”
Samarbejdspartnere
Til minimessen hos Urhøj lørdag den 7. september på Agertoften 3 i Gørlev fra kl. 11 – 15, deltager også en række af firmaets samarbejdspartnere, ligesom der bydes der på øl, vand og grillpølser.
Arrangementet plejer at være velbesøgt, flere hundrede forventes at kigge forbi i løbet af dagen.