Inviterer til gratis danseevent

Lise Bang har arbejdet som danser og koreograf på egne opsætninger i Tyskland og medvirket i bl.a. Løvernes Konge i Spanien

Af Jens Nielsen

Hele tre gange inviterer Go’ Form til moderne dans med Lise Bang, som har arbejdet som danser og koreograf på egne opsætninger i Tyskland og medvirket i bl.a. Løvernes Konge i Spanien.

Kom og prøv moderne dans den 10. – 12. - og 17. oktober hos Go’ Form i Kalundborg.

Go’ form Kalundborg får besøg af instruktør Lise Bang. Lise er 36 år og uddannet danser og dansepædagog i Tyskland. Hun har arbejdet som danser og koreograf på egne opsætninger i Tyskland og medvirket i bl.a. Løvernes Konge i Spanien og underviser i moderne dans med elementer fra ballet og jazz.

Min undervisning kalder jeg "mo(ve)ment" som er delt op i tre dele:

Moment: Træningen er en opvarmning kropsligt og mentalt. Vi giver os et "moment" til at finde os selv. Move: Træningen er teknisk men også fri i dynamikken. "Just move it". Movement: Sammensmeltning af træningen igennem en koreografi. give sig hen til "the movement", forklarer Lise Bang.

”Klassen er traditionelt opbygget og starter ved at finde egen individuelle Moment. Jeg fokuserer på en brug af kroppen i det muskulære og åndelige arbejde ved at frigøre rygraden, åbne kroppen, optimere kroppens placering og forbinde energierne. 

Derefter arbejder vi med Move, opbygning af diagonaler med masser af power. 

Afslutningsvis danser vi en koreografi, hvor fokus er på en udforskning af forbindelser og flow; Movement. I undervisningen er stemning og musikalitet omdrejningspunktet og at vi har det sjovt,” fortæller Lise Bang.

Den moderne dans foregår søndag d. 10. oktober kl. 11.15-12.45, tirsdag d. 12. oktober kl. 19.00-20.30 og søndag d. 17. oktober kl. 11.15-12.45.

Det er gratis for alle at deltage, tilmelding i receptionen hos Go’ Form, på mail info@go-form.dk eller på tlf. 93 97 10 94.

Del