Inviterer til Åbent Hus på 30 nye boliger

Kalundborg Almennyttige Boligselskab er i fuld gang med at opføre 30 nye boliger i rækkehusbebyggelse på Bakketoppen i Kalundborg. (En sidevej til Herredsåsen).

Inviterer til Åbent Hus på 30 nye boliger De 30 nye boliger er opført som rækkehusbyggeri. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kalundborg Almennyttige Boligselskab inviterer til Åbent Hus på 30 nye boliger på Bakketoppen, lørdag d. 11. og søndag d. 12. september, begge dage fra kl. 10-14

Kalundborg Almennyttige Boligselskab er i fuld gang med at opføre 30 nye boliger i rækkehusbebyggelse på Bakketoppen i Kalundborg. (En sidevej til Herredsåsen).

lørdag d. 11. og søndag d. 12. september, begge dage fra kl. 10-14 inviteres alle interesserede til Åbent Hus i boligafdelingen Tornsbjærg.

”Boligerne står efter planen klar til indflytning i slutningen af året, og vi håber at der vil komme mange interesserede og se nærmere på boligerne, når vi holder Åbent Hus,” siger formand for Kalundborg Almennyttige Boligselskab, Richard Poulsen.

Den nye boligafdeling ligger naturskønt og i nærheden af gode indkøbs- og transportmuligheder. Der er kort afstand til både skole, daginstitution og bevægelseshuset Spiralen.

Tornbjærg har boliger fra et til fire værelser i ét plan og fra 43 til 93 kvadratmeter.

Boligerne er lyse og indbydende, og der er udgang til egen terrasse. Alle køkkener er fra Invita og forsynet med hårde hvidevarer fra Gram. Til hver bolig hører et skur, og boligafdelingen får egen parkeringsplads.

Boligerne har lave forbrugsomkostninger og huslejen starter fra omkring 3.000 kr.

Del