Initiativpris uddelt for 37. gang
"Prisen tildeles for at have gennemført et generationsskifte og formået i den forbindelse at udvide og udvikle firmaet."

Af Jens Nielsen
JK Energi i Gørlev, fik fredag eftermiddag overrakt Venstres Initiativpris 2023. Prisen blev uddelt første gang i 1987.
Venstre i Gørlev har hvert år siden 1987 uddelt ’Venstre’s Initiativpris’ til en lokal virksomhed, person eller forening i gammel Gørlev Kommune, prisen uddeles til den der i årets løb har udvist særlig initiativ der falder godt i tråd med Venstres liberale ideer.
I år tilfaldt den ærefulde pris, Kristian Abkjær – JK Energi i Gørlev. I år er det 37. gang at prisen bliver uddelt.
I begrundelsen for prisen står der:
"Prisen tildeles for at have gennemført et generationsskifte og formået i den forbindelse at udvide og udvikle firmaet.
At havet udvidet firmaet fra traditionel el og køl firma, til også at have en stor afdeling for energiudvikling, som består af solceller, varmepumper, samt andre energiforbedring og optimeringer.
At gøre meget for ansættelse af unge mennesker, samt ansættelse og udvikling af lærlinge.
Venstre, som var repræsenteret af formand for Venstre i Gørlev, Dan Hansen og borgmester Martin Damm, håber at Kristians Abkærs aktiviteter vil bære frugt i mange år ud i fremtiden og havde, foruden et diplom, et pæretræ med til prisvinderen som symbol på at det frø Kristians Abkær har sået i firmaet vil bringe ham og firmaet mange frugter i fremtiden for firmaets aktiviteter.
Venstre’s Initiativpris gik sidste år til Luve Kids - Luve Smykker og Ure i Gørlev og er tidligere blevet givet til bl.a. Karin og Preben Kristiansen, Dalby Shelterplads, Lulu Harms Larsen fra Den Gamle Sukkerfabrik i Gørlev, Kim Christens Reersø Amerikanerbil museum, Dea Madsen fra IsCafeen Mullerup Havn, Leif Juhl, indehaver af L.J. Plant og Pleje i Gørlev, Mette Thrane fra Gørlev Legetøj og Christen Clemmensen fra GSC Anlæg i Vinde Helsinge.