Initiativpris deles mellem to forretninger

I år tilfaldt den ærefulde pris, Simone Jessen Hansen og Jane Niemann fra Luve Kids - Luve Smykker og Ure i Gørlev.

Initiativpris deles mellem to forretninger
Borgmester Martin Damm og formand for Venstre i Gørlev, Dan Hansen, overrakte prisen til Simone Jessen Hansen og Jane Niemann. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Luve Kids - Luve Smykker og Ure i Gørlev, fik fredag eftermiddag overrakt Venstres Initiativpris 2022. Prisen blev uddelt første gang i 1987.

Venstre i Gørlev har hvert år siden 1987 uddelt ’Venstre’s Initiativpris’ til en lokal virksomhed, person eller forening i gammel Gørlev Kommune, prisen uddeles til den der i årets løb har udvist særlig initiativ der falder godt i tråd med Venstres liberale ideer.

I år tilfaldt den ærefulde pris, Simone Jessen Hansen og Jane Niemann fra Luve Kids - Luve Smykker og Ure i Gørlev.

I begrundelsen for prisen står der:

Prisen tildeles til jer, for at have skabt et en unik butik her i Gørlev, til gavn for borgere i området og ikke mindst til gavn for byens handelsliv. I har formået at skabe to specialbutikker her i byen i 2019. Trods at I oplevede Corona-situationen efter opstart, har I stadig gejsten til at fortsætte, dette kan Gørlev være stolte af. Der er ikke mange byer af Gørlevs størrelse, som kan bryste sig af at have sådan to specialbutikker.

Borgmester Martin Damm og formand for Venstre i Gørlev, Dan Hansen, overrakte prisen til Simone Jessen Hansen og Jane Niemann, og i sin tale til prismodtagerne sagde Dan Hansen,

Vi vil i Venstre Gørlev ønske jer tillykke med prisen, og give jer et pæretræ som symbol på det frø I har sået her, og som vil bringe mange frugter i fremtiden for jeres aktiviteter i jeres forretninger.”

Venstre’s Initiativpris gik sidste år til Karin og Preben Kristiansen, Dalby Shelterplads, og er tidligere blevet givet til bl.a. Lulu Harms Larsen fra Den Gamle Sukkerfabrik i Gørlev, Kim Christens Reersø Amerikanerbil museum, Dea Madsen fra IsCafeen Mullerup Havn, Leif Juhl, indehaver af L.J. Plant og Pleje i Gørlev, Mette Thrane fra Gørlev Legetøj og Christen Clemmensen fra GSC Anlæg i Vinde Helsinge.

Del