Indbrud i to byggemarkeder

Tyven havde skaffet sig adgang til byggemarkedets område ved at kravle over et hegn.

Indbrud i to byggemarkeder
Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Torsdag morgen fik politiet en anmeldelse om, at der i nattens løb var forøvet et indbrud hos Jem & Fix i Gørlev. Dagen efter var der indbrud hos XL Byg – ligeledes i Gørlev.

Tyven havde skaffet sig adgang til byggemarkedets område ved at kravle over et hegn, hvorefter 15 dunke sprinklervæske og en stige var blevet stjålet. Det var dog lykkedes tyven, at få lukket en port op, idet den stod åben, da personalet mødte.
Politiet undersøgte området og kunne se tyvens færden i sneen på udendørsarealerne.

Kl. 03.03 fredag morgen gik en alarm i gang hos XL Byg i Gørlev, hvorfor både alarmselskabet og politiet rykkede ud til stedet.

Adgang til byggemarkedets område var sket ved at klippe hul i et hegn, hvorefter tre små og to store gasflasker samt en indpakket swimmingpool i en stor kasse var blevet stjålet. Også her kunne politiet se tyvens færden i sneen på byggemarkedets område, som politiet undersøgte for eventuelle øvrige spor efter tyven.

Politiet afventer nu resultatet af de tekniske undersøgelse ved de to byggemarkeder, ligesom politiet skal gennemse overvågningsmateriale for eventulle optagelser af personer eller køretøjer, der kunne have en relation til indbruddene.

Derudover vil politiet gerne i kontakt med personer, der de to foregående nætter har bemærket usædvanlig aktivitet ved de to byggemarkeder i Gørlev. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport fredag.

Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagerne.

Del