Ida Corr på Postgaarden

Ida Corr på Postgaarden

Populære Ida Corr står på scenen på Postgaarden i Kalundborg den 24. september, og der er stadigvæk lidt billetter til salg.

Det syder af passion, integritet og et bundsolidt talent, når Ida Corr gør det, hun er allerbedst til. Med åbne arme inviterer hun land og rige til en musikalsk fest af største kvalitet - både gennem airplay, streaming og ikke mindst når hun performer live.

Fredag den 24. september kl. 20 står den danske sangerinde på scenen på Postgaarden i Kalundborg. Koncerten skulle ellers have været afviklet i januar, men det satte corona et stopper for, men nu kan Ida Corr fans altså godt glæde sig.

Med giganthittet ‘Let Me Think About It’ fik Ida Corr for alvor rygvind på den internationale løbebane sammen med stjerneproduceren Fedde Le Grand. Sidenhen har den Århusianske sangerinde udgivet hele seks studiealbums, og i 2016 cementerede hun for alvor sit navn i danskernes bevidsthed med sin medvirken i Toppen af Poppen, hvor hun blandt andet præsenterede en uforglemmelig fortolkning af Gnags’ ‘Når Jeg Bliver Gammel’.

Billetter købes på Billetsalg.dk klik her

Del