I guder

Jesper la Cour Andersen, iført 11 roller, fører publikum med stort nærvær, sikkert gennem gudeverdenens intriger.

I guder Projekt ”Kulturpakker til Ældre” inviterer i samarbejde med Hjælpetjenesten til en underholdende eftermiddag med ’Det Fortællende teater’.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Projekt ”Kulturpakker til Ældre” inviterer i samarbejde med Hjælpetjenesten til en underholdende eftermiddag med ’Det Fortællende teater’.

Jesper la Cour Andersen, iført 11 roller, fører publikum med stort nærvær, sikkert gennem gudeverdenens intriger, og giver en oplevelse ud over det sædvanlige. 

Oplev den mægtige krigsgud i aktion, en luskegud be’ om gode idéer og kærlighedsgudinden få nok af det hele. Se en kleppert af en hingst hjælpe en gnom af en bygmester. Hold fast, når Thor kommer hjem og hører, at Freja skal giftes. Bliv ikke skræmt, når hoppen får et underligt føl.

Idé, iscenesættelse, medvirkende: Jesper la Cour

Forestillingen kan opleves onsdag den 9. februar kl. 14-15 i Ubby Bibliotek- og Forsamlingshus.  Det er ganske gratis at deltage, dog med den ”krølle”, at der opfordres til at invitere en nabo eller bekendt med til arrangementet.

Formålet med projekt Kulturpakker til Ældre er nemlig, at styrke fællesskabet igennem oplevelser og samvær. Der er tale om en nyere kulturindsats, som Ældre og Kulturudvalget har igangsat for at mindste ensomhed blandt ældre.

Gratis billetter kan bookes via www.kulturpakkerkalundborg.dk eller via henvendelse til Kalundborg Biblioteker

Del