Hvorfor nedlagde man Forældrepanelet?

Læserbrev: Hvorfor nedlagde man Forældrepanelet, hvis man ønsker tættere dialog mellem kommunen og borgerne?

I 2017 rettede en forældregruppe henvendelse til kommunen, fordi de havde en god ide til, hvordan dialogen mellem kommunen og borgerne i psykiatrien kunne blive bedre i form af et Forældrepanel.

Baggrunden for oprettelsen af Forældrepanelet var at en stor gruppe forældre var blevet så utilfredse med sagsbehandling og visitation i Kalundborg Kommune, at de indkaldte til stormøde foråret 2017.

Der mødte ca. 100 forældre, pårørende, politikere og ansatte op. Efterfølgende inviterede kommunen 15 forældre til at deltage i Forældrepanelet, fordi man ønskede en bedre dialog mellem borgere og Kalundborg Kommune.

Forældrepanelet skulle mødes 3-4 gange årligt og det skete da også, men da vi kontinuerligt rettede en kritik af samme problematikker, som fremkom ved valgdebatten arrangeret af Bedre Psykiatri 2017 og nu 2021 samt tillod os at udarbejde et høringssvar vedr. Evalueringen af inklusionsstrategien 2018, som rettede den kritik man ikke medtog fra Forældrepanelet i inklusionsrapporten, så blev Forældrepanelet nedlagt.

Forældre er jo bare brokkehoveder og trods dengang at 233 færre børn blev tilbudt passende skoletilbud i form af specialskoletilbud, fastholdt man som nu, at der ikke var sparet på specialområdet.

Forældre kæmpede dengang ofte op til 3-5-7 år for at få deres barn udredt fordi, man ikke kunne få et samarbejde etableret med PPR eller Kalundborg Kommune.

Dengang udtrykte man behov for ”fra vugge til grav ”, så børnene ikke blev ”administrativt helbredt”, når de blev 18 år, men rette støtte og hjælp fortsatte, fordi visse handicap er livslange.

Af Forældrepanelets høringssvar vedr. Evalueringen af inklusionsstrategien fra 08.01.2018 fremgår at: Det bør undersøges om der er specifikke børnegrupper, som har sværere ved at trives i et alment skoletilbud end andre. Forældrepanelet anbefaler at eksterne eksperter høres i forbindelse med udarbejdelse af en ny strategi fx børnepsykiatrien, Center for Autisme og Viso for at sikre at tilbuddene har den rette sammensætning og specialiseringsgrad. Man ønsker at skolerne formulerer en lokal inklusionsstrategi og at skolebestyrelserne inddrages i dette arbejde.

Forældre mener, at der bør være en lettere og mere entydig adgang for forældrene til PPR (kommunen). Forældrene efterspørger mere vejledning til forældrene i samarbejdet med skole og kommunen herunder rettigheder og pligter. Forældrene oplever, at der er stor forskel på hvordan skolerne tager imod forældres henvendelser omkring bekymringer for deres barn. De efterspørger i højere grad at der lyttes til forældrene og at der skabes større åbenhed bl.a. omkring anvendelsen af inklusionsmidlerne. Forældrene vil gerne minde skoler og dagtilbud om, at de har pligt til at overholde notatpligten.

Der bør lægges vægt på, at medarbejderne på skolerne og i PPR har specialpædagogiske kompetencer og uddannelse omkring børnenes specifikke vanskeligheder. Det er forældrenes oplevelse at der er behov for mere uddannelse med fokus på brug af pædagogiske værktøjer i praksis og specialviden omkring specifikke vanskeligheder. Forældrene efterspørger desuden at alle perspektiver tages med i vurderingen af elevens sag. Forældrene efterspørger et mere langsigtet perspektiv på børnenes udvikling, trivsel og uddannelse. Herunder er det vigtige med gode overgange mellem forskellige tilbud samt at der sættes tidligt ind.

Forældrepanelet mener, at der er behov for flere midler for at kunne støtte vanskeligheder. Der er behov for en bedre registrering af børn med diagnoser i skoleområdet, uanset om de modtager en form for støtte. Dette kan bruges som pejlemærke i forhold til fremtidige prioriteringer på området.

I betragtning af Folkeskolens faglige krav er der brug for at tilrettelægge undervisningen, så alle elever imødekommes og i videst muligt omfang opnår en folkeskolens afgangseksamen.

I beslutningstagere kender sjældent slutbrugernes oplevelser, vi mister ALT, vores børn til diagnoser grundet manglende støtte og hjælp i tide, vi mister vores job, vores bolig grundet økonomi, vores kærlighed til hinanden slides op i kampen mod systemet og mange bliver skilt. Der er intet overskud tilbage til at kæmpe for andet end overlevelse, men i forventer, at vi skal finde kræfter til endnu en kamp, som er tabt på forhånd, fordi ingen lytter og de samme som ikke lytter bliver valgt igen og igen.

Maria Farrel Larsen, Søndergade 16