Hvordan holder sundhedsfaglige personer sig mentalt sunde

Hvordan holder sundhedsfaglige personer, som skal hjælpe andre til at holde sig mentalt sunde, egentligt sig selv mentalt sunde

Hvordan holder sundhedsfaglige personer sig mentalt sunde
Optimisten Henrik Mathiasen, kendt foredragsholder, gav deltagerne en række værktøjer til at gøre det gode liv lidt bedre. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

FysioCenter Kalundborg havde i denne uge inviteret deres sundhedsfaglige kollegaer til en spændende aften med fokus på mental sundhed, hvor de i selskab med optimisten Henrik Mathiasen, blev klogere på hvordan den mentale sundhed øges for dem som skal hjælpe andre til at blive sundere.

Hvordan holder sundhedsfaglige personer, som skal hjælpe andre til at holde sig mentalt sunde, egentligt sig selv mentalt sunde. Det fik teamet fra FysioCenter Kalundborg, en række praktiserende læger fra Kalundborg og andre sundhedsfaglige personer et godt bud på i denne uge, hvor de var inviteret til et foredrag i lokalerne hos FysioCenter Kalundborg, med optimisten Henrik Mathiasen, kendt foredragsholder, som gav deltagerne en række værktøjer til at gøre det gode liv lidt bedre.

”Der er meget fokus på mental sundhed, specielt blandt unge menneskers mistrivsel, typisk vil man kæde sundhed, i hvert fald her hos os, sammen med bl.a. noget fysisk træning, udfordringen er bare, at somme tider er der også brug for nogle andre redskaber. Derfor har vi arrangeret et foredrag med optimisten Henrik Mathiasen, som kan give os nogle redskaber til, hvordan vi som sundhedsfagligt personale selv holder os mentale sunde. Skal man hjælpe nogen så bliver man nødt til at kende sig selv,” fortæller Maja Helbo Jensen fra FysioCenter Kalundborg, og fortsætter,

”Der er meget fokus på det med, at man skal passe på sig selv, ja det tænker jeg faktisk de fleste mennesker gerne vil, men hvordan gør vi det, hvordan bliver vi mere konkrete, især i forhold til mental sundhed.”

”Jeg taler rigtigt meget om optimisme når vi taler mentale værktøjer, en tro på at en given situation kan udvikle sig positivt. Når man står i en situation som måske ikke er særlig god, hvad gør vi så, så tror vi på at vi kan komme et godt sted hen, det er hele grundessensen i optimisme,” fortæller optimisten Henrik Mathiasen.

Del