Hvor stor en bid?

Hvor stor en bid?

Læserbrev: Hvor stor en bid?

Danmarks Statistik oplyser at Kalundborg Kommune KUN bruger 0,41% af sit budget på natur og grønne områder. Beregningen er på baggrund af data indberettet af kommunen. Gennemsnittet på landsplan er 0,49%.

0,41% til natur og grønne områder er alt for lidt, hvis kommunen vil leve op til sin egen målsætning om at være en grøn industrikommune. Der SKAL tilføres flere midler til naturområdet.

På det naturpolitiske valgmøde, som Danmarks Naturfredningsforening afholdt på Fugledegård, var der blandt kandidaterne FULD ENIGHED OM at øge antallet af ansatte.  

Nu er spørgsmålet om, der er reel politisk vilje til at omsætte valgløfterne til virkelighed og prioritere naturen i den kommende valgperiode! Og så venter vi spændt på den nye Naturpolitik. Sættes der økonomiske muskler bag en ambitiøs naturpolitik? 

Husk det nu på tirsdag; Stem grønt. Til gavn for natur og borgere i kommunen.

 Ib Jensen, næstformand DN Kalundborg

Del