Hvem var fru Ingeborg?

Om Ingeborg hedder det, at hun regerede i Kalundborg fra Esberns død i 1204, til hun blev fordrevet fra byen i 1262, formentlig fordi hun var ven med de forkerte i magtspillet om kongemagten

Hvem var fru Ingeborg? Ingeborg, her sammen med Esbern Snare, i forbindelse med en af de middelalderdage som Museum Vestsjælland arrangerede sidste efterår. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Det vil Ruth Jetoft meget gerne vide. Hun forsømmer ingen lejlighed til at finde ud af mere om Esbern Snares datter.

Man skal ikke være i selskab med Ruth Jetoft ret lang tid for at opdage, at hun brænder efter at få mere at vide om fru Ingeborg.

Ingeborg var datter af Kalundborgs grundlægger Esbern Snare, og da hendes far døde, blev arven efter ham overdraget til hende og hendes mand Peder Strangesen, og det var sandsynligvis dem, der færdiggjorde Kalundborgs unikke femtårnede kirke efter Esbern Snares idé.

Om Ingeborg hedder det, at hun regerede i Kalundborg fra Esberns død i 1204, til hun blev fordrevet fra byen i 1262, formentlig fordi hun var ven med de forkerte i magtspillet om kongemagten. Hun opholdt sig i sine sidste år i Hedeby i Slesvig.

Ingeborgs mand Peder Strangesen, der var langt ældre end sin kone, døde tidligt, nemlig i 1241 i Ribe, da han som korsridder var på vej til det hellige land, og i over 20 år var Ingeborg enehersker i Kalundborg, måske endda i 26 år tyder noget på, siger Ruth.

Trods den magtfulde position er det yderst sparsomt, hvad der findes af materiale om borgfruen fra Kalundborg, og det er da mærkeligt, synes Ruth Jetoft.

Under en tidsrejse i Kalundborgs middelalder sidste efterår, arrangeret af Kalundborg Museum, en del af Museum Vestsjælland, og med middelalderarkæolog Martin Pavon som guide, kom hun på alvor ind under huden på Ingeborg.

Da spillede hun nemlig den magtfulde fru Ingeborg og prøvede at sætte sig i hendes sted.

I mangel på eksakt viden måtte hun i rollen ty til fantasi og fiktion, og fantasi mangler Ruth bestemt ikke, men hun ved godt, at fiktion om historiske forhold ikke er museumsfolks livret.

Ingeborg var datter af Esbern Snare og hans tredje kone, der i øvrigt blev Valdemar Sejrs elskerinde, frille som det hed dengang, og Esbern var en ældre herre, 65 år, da hans lille datter blev født. I forvejen havde han børn med sine to første koner. De var langt ældre end Ingeborg, og de var stærkt fortørnede over, at deres lille halvsøster arvede så megen rigdom efter deres far.

En forkælet unge

Martin Pavon spugte Ruth Jetoft, om hun havde et bud på, hvorfor arven gik til den ganske unge Ingeborg, og selvfølgelig havde hun da det.

Hun forestiller sig, at lille Ingeborg blev stærkt forkælet af sin gamle far, der tidligt opdagede, at hans datter var meget opvakt.

Hun har sikkert været meget sammen med sin far, der lærte hende mange ting, og hun har sikkert kigget med, da hendes far sammen med sin entreprenør, Aage, tegnede den fem-tårnede kirke.

Esbern Snare lærte nok også sin datter, hvordan man driver en gård og et slot og den kæmpestore handels- og flådestation i Hærvigen.

Det var sandsynligvis også far Esbern, der sørgede for, at datteren blev godt gift, nemlig med Peder Strangesen, der ligeledes var ud af en rig slægt. Peder var drost, det vil sige øverste rådgiver for kongen.

Ingeborg blev gift som 19-årig, mens Peder var 40 år ved giftermålet.

I rollen som Ingeborg var Ruth iført en af de middelalderdragter, Kalundborg Museum har ladet fremstillet. Det er en kopi af en dragt, der kan ses på et kalkmaleri i Gørlev Kirke, og hvis bærer man antager kunne være fru Ingeborg. Dragten består af en sennepsgul uldkappe og en hvid underkjole.

Strålende smykker

Der er ingen tvivl om, at Ingeborg var meget rig, rundet som hun var af Hvideslægten, og derfor tilførte Ruth dragten masser af glitrende og prangende smykker – og hun sørgede for at stille sig, så lyset rigtig kunne fange de kostbare smykker, i virkeligheden ikke særlig kostbare da de alle er af glas, men de virkede efter hensigten, fortæller Ruth.

Flere af de mange passagerer på rejsen i tidsmaskinen kom hen og spurgte, om de måtte kigge nærmere på hendes smykker – og det måtte de selvfølgelig.

Under tidsrejsen blev deltagerne spurgt om, de havde lyst til at få at vide, hvor Ingeborg og alle de andre beboere på borgen sov. Det spørgsmål vakte Esbern Snares vrede, og han vrissede, at nymodens folk kun ville høre om snavsetøjskurven. Han ville meget hellere vise den flotte, femtårnede kirke frem.

I stedet blev Ingeborg, alias Ruth Jetoft, spurgt, og hun havde ikke spor imod at fortælle, hvor man kunne finde varme om vinteren på den ellers så kolde borg.

Derefter blev rejsedeltagerne ført hen til Vestborgens hypocaust, et varmeanlæg hvor man fra et underjordisk fyrrum sendte opvarmet luft op gennem kanaler til rummene ovenpå. Det var selvfølgelig de rum, der blev anvendt som soveværelser.

Gjorde, hvad der passede hende

- En meget spænende person, synes Ruth Jetoft om Ingeborg, og hun tror, at hun gjorde, lige præcis hvad der passede hende, for der var ingen til at sige hende imod. Hun holdt sikkert overdådige fester med masser af mad, drikke og dans. Hun havde uden tvivl flotte dragter, og hun tog nok også de elskere, hun havde lyst til, omend diskret.

Hun fik otte børn, men de havde muligvis ikke alle sammen Peder Strangesen som far. Ruth Jetoft har sammenlignet årstallene for børnenes fødsler med de perioder, hvor ægtemanden muligvis var hos kongen og på korstog, og det kan godt give lidt tvivl om faderskabet.

Det er Ruth Jetofts opfattelse, at fru Ingeborg var en intelligent person, der traf nogle velovervejede beslutninger, men vide det kan hun selvfølgelig ikke.

Hun håber, at nogen får lyst til at forske i den hovedrige og mægtige frues historie.

- Jeg ville virkelig gerne møde hende, for jeg har så mange spørgsmål at stille hende, siger Ruth.

Historisk interesse vandt

Da Ruth Jetoft blev pensioneret efter mange arbejdsår som socialrådgiver, spekulerede hun på, hvad hun skulle bruge sin nyvundne tid til, én ting var sikkert: Den skulle ikke gå med sociale opgaver.

Det blev den historiske interesse, der vandt, og hun meldte sig som frivillig på Kalundborg Museum. Hun kunne godt ønske endnu flere opgaver, for hun synes, det er et spændende område, og hun er parat til optræde i rollen som fru Ingeborg, næste gang lejligheden byder sig.

Den gode borgfrue

Hun har mange idéer til endnu et rollespil, for eksempel scener hvor borgfruen skrider gennem Ruinparken og bliver mødt af mennesker, som hun hilser nådigt på.

Selvom Ruth ikke har historiske beviser på det, tror hun, at den kloge kvinde gjorde meget godt for Kalundborg.

Borgfruen der styrede Kalundborg gennem mange år fortjener et godt eftermæle, synes Ruth Jetoft.

Del