Hvem danser twist? Og hvem danser polka?

”Tag med mig og bandet Twist & Polka på en musikalsk rejse i jagten på en sær starut, der danser twist og polka.

Hvem danser twist? Og hvem danser polka? Søndag den 21. november er der igen en af de populære familiekoncerter på Musisk Skole.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Søndag den 21. november er der igen en af de populære familiekoncerter på Musisk Skole. 

”Tag med mig og bandet Twist & Polka på en musikalsk rejse i jagten på en sær starut, der danser twist og polka. Musikgenrerne er mange, og det er de farverige figurer, vi møder undervejs også. Vi skal synge om Snudebillen Sulle, som snurrer rundt og rundt til lyden af country, Rumbasserne, der danser rumba og ryster med deres numser, Tusindbenet Torben, som danser step til lidt af hvert, og Mågen Muski, der danser mavedans med sin mavedelle,” siger bandets sanger Marie Keis Uhre.

Marie Keis har vundet Carl Prisen, som årets komponist af børnemusik. Det var for musikken til den rebelske og sjove tv-serie Oda Omvendt på Ramasjang.

Man kan købe billetter til den populære familiekoncert på kalundborgbib.dk - og ved indgangen. Koncerten begynder kl. 14.

”Koncerten er efterårets sidste familiekoncert, men vi er allerede klar med en ny koncert i januar – med Kaya Brüel og Ole Kibsgaard. Selvom Kaya og Ole ikke længere er på Morgensang på DR, vil de rigtig gerne synge for os. De har rystet posen med dejlige børnesange og spiller deres bedste favoritter for os. Billetsalget er åbnet,” fortæller Søren Vind, der er Børnekulturkonsulent ved Kalundborg Biblioteker.

Del