Hus med hemmeligheder om både pest og kolera

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Huset Slotsgade 1 i Kalundborg er opført af materialer fra karantænestationen på Kyholm ved Samsø.

Det gule hus, Slotsgade 1 i Kalundborg, bærer på en dyster historie, der handler om både pest og kolera, og som mange måske har glemt i dag. Derfor vil vi her afdække husets hemmelighed.

Det blev opført i 1860 af murermester G.V. Larsen overvejende af materialer, han købte ved auktion over karantænestationen på Kyholm ved Samsø i 1859. Karantænestationen bestod af en række større og mindre bindingsværksbygninger.

Huset får en fornem omtale i Kalundborgs Historie, bind 3: Byens Huse. Her hedder det nemlig, at ”huset er enestående i Kalundborg som en tidlig repræsentant for nygotikken.” Om huset står der også, at det er af en så speciel karakter, at alt må sættes ind for, at det fortsat kan eksistere”.

Og det gør det jo og er stadig en del af bybilledet. I dag trænger huset i høj grad til en facaderenovering.

Genbrug

Tidligere blev huset omtalt som ”karantænestationen”, men det er egentlig et misvisende navn, synes Palle Bruun Olsen, der om nogen har fingeren på pulsen, når det gælder lokalhistorie deriblandt den lokale arkitektur.

Han gør opmærksom på, at bygningen er opført af genbrugsmaterialer, mursten og tømmer, fra den gamle karantænestation på Kyholm og ikke har nogen lighed med den, som den så ud i sin tid.

Sagaen om Kyholm

Men hvad var egentlig den karantænestation, hvis rester altså kan genfindes i Kalundborg, og hvad foregik der dér?

Det findes der mange beskrivelser af, deriblandt lærer Bent Rasmussens Kyholms Saga.

Da pesten 1709-11 truede Danmark og særligt hærgede Helsingør og København, tjente Kyholm som karantænestation for Jylland, og der blev opført et pesthus, som kunne huse søfolk, der mistænktes for at bære den frygtede sygdom.

Pesten kom dog ikke til Samsø, og to år senere blev karantænepåbuddet ophævet, og pesthuset revet ned.

100 fredelige år

De følgende 100 år var der fred og ro på den lille ø Kyholm, men de fredelige forhold sluttede med Englandskrigene, og Kyholms fæstning blev bygget som det centrale punkt i den lange befæstningskæde, der blev anlagt langs Samsø.

Efter fredsslutningen blev kommandantboligen og kasernen på Kyholm i 1815 solgt og revet ned, og Bent Rasmussen konstaterer i sagaen, at ”så hvilede den idylliske ro over stedet. Tilbage var havnen, batteriet, den store skanse, resten af kommandantens have og kirkegården.”

Karantænetiden 1831-1859

I 1831 hærgede koleraen, og den danske stat oprettede en karantænestation på Kyholm. Det skete efter krav fra svenskerne som modydelse til Øresundstolden. Der blev bygget en hel lille by med 25 bygninger, hvis røde teglstenstage og gule længer sås på lang afstand og lignede Nyboder i København. I sin novelle Kidholm, et gammelt navn for Kyholm, skriver digteren Frank Jæger om københavnerdrengen Bernhard Aschegaard, der kommer sejlende og ser bygningerne på Kyholm som en luftspejlning af Nyboder i hans elskede København, ført til den lille ø ”for at han intet skulle mangle og intet længes efter”, skrev Frank Jæger.

Det daglige liv og de huslige forhold mindede en del om livet i Nyboder, fremgår det af Kyholms saga, og bygningerne blev opført efter samme princip som de gule huse i Nyboder og bygningerne på Christiansø. Jo, der er en grund til, at huset, Slotsgade 1, er gult. Københavnerposten skriver i 1837, at ”det hele etablissement med alle sine nye, teglhængte bygninger afgiver et yndigt og imponerende syn”.

Med kolera om bord

Den 20. juli 1832 ankom det første skib til karantænestationen. Undervejs var to mand døde sandsynligvis af kolera. De blev begravet på Kyholms lille kirkegård. I alt ligger 83 begravet på den kirkegård, der er kaldt Danmarks ensomst beliggende.

Omkring 100 personer, tallet varierer gennem årene, med kommandanten i spidsen boede og arbejdede på øen. Der var officerer, menige, en læge, regnskabsfører, karantænemester, marketendere, karantænebetjente og lodser. De fleste, bortset fra de menige, var gift og havde familien med.

Når et skib kom til Kyholm med smitte om bord, skulle alle giftsmittede varer til røgning og rensning, og der var et lazaret med 10 værelser til kolerapatienter

Kongen og morderens søn

7. juni 1832 besøgte kong Frederik den 6. Kyholm på rejse fra Kalundborg til Aarhus. Kongen havde været der som kronprins i krigstiden, og han skal have udtalt, at man skulle tro, at dørlåsene var lavet af sølv, for så dyrt havde opførelsen af karantænestationen været.

Mens der er veldokumenterede beretninger om de ledende medarbejdere på Kyholm, skorter det på informationer om de menige, med en markant undtagelse, og den skyldes Kitta Petersen, Kalundborg. Tidligere i år udgav hun bogen Forbrydelse og straf – historien om Thomas Bisp og hans børn. Den handler om Kittas 3 gange tipoldefar fra Sønderøkse i Vendsyssel. Han blev forelsket i hjemmets tjeneste pige, og tilskyndet af hende myrdede han sin kone med rottekrudt, det vil sige arsenik. Thomas blev dømt og i 1822 henrettet for mordet. Mange af hans efterkommere kom til at leve et liv i fattigdom, dog ikke hans søn Just.

Efter at bogen var udkommet fik Kitta Petersen flere oplysninger om Just, der fik en udmærket tilværelse. Efter at have giftet sig til en fæstegård opnåede han senere at blive selvejer. Som ung var han menig i 3. Jyske Infanteri Regiment i Aalborg, og da soldatertiden ophørte, blev han kommanderet til Kyholm Karantænestation. Hertil ankom han i marts 1831 og gjorde tjeneste der i to år.

Han må have gjort store øjne den 7. juni 1832, da kong Frederik den 6. ankom med dampskibet Kiel. Den kongelige gæst opholdt sig en time på Kyholm. Det var selvsamme konge, som Justs familie havde søgt om benådning hos for Thomas Bisp. Kongen benådede ham, dog udelukkende ved at fritage ham for knibning med glødende tænger og for at få højre hånd hugget af. Hovedet måtte han af med.

De nye oplysninger om Justs tjeneste på Kyholm er ikke med i Kitta Petersens bog, der udkom i juni i år, men hun har planer om et nyt oplag med de seneste nye opdagelser om Just. Hun satser på, at det kan være færdigt i begyndelsen af 2025.

Dyr i drift

Karantænestationen var dyr i drift. Udgifterne blev flere gange diskuteret i Rigsdagen, og der kom ikke længere penge ind fra Øresundstolden, der blev ophævet i 1857. Derfor blev karantænestationen nedlagt 1. april 1859, og ifølge en overenskomst mellem Danmark, Sverige og Norge, skulle skibe i fremtiden sejle til Kænsø ved Göteborg for at gå i karantæne.

Så begyndte opbruddet, og der blev i sommerens løb holdt auktion på Kyholm, først over inventar, deriblandt, som der står i sagaen, en fortrinlig brandsprøjte, senere over bygningerne, de 25 gulkalkede bindingsværksbygninger. Det var ved den auktion murermester G.V. Larsen sikrede sig materialer til opførelse af huset i Slotsgade.