Hun viste verden, hvordan Pippi Langstrømpe ser ud

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Verdens stærkeste pige med de røde fletninger og fregnerne blev levendegjort af tegneren Ingrid Vang Nyman. På Gørlev Bibliotek hænger en serie litografier med børnemotiver af kunstneren.

Palle Bruun Olsen, ansat som kunstdetektiv i Kalundborg Kommune med den opgave at opspore og bringe gemt og glemt kunst frem i lyset, blev under et besøg på Gørlev Bibliotek opmærksom på en serie litografier med børnemotiver.

Det slog ham, at stilen lignede Pippi Langstrømpe-stilen, og ganske rigtigt: Bag signaturen VANG skjulte sig tegneren Ingrid Vang Nyman, hende der viste os alle sammen, hvordan forfatteren Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe ser ud, nemlig en pige med strittende røde fletninger, fregner, strømper i forskellige farver og en kjole og et forklæde så kort, at man kan se strømpebåndene, der holder de umage strømper på plads.

En låner fandt serien i en genbrugsbutik og forærede den til Gørlev Bibliotek, og den leverer dermed et fint bidrag til, at Kalundborg Biblioteker har udnævnt 2023 til Astrid Lindgren år.

Anledningen er ganske vist ikke Pippi Langstrømpe, der udkom i 1946, men 50 året for udgivelsen af Astrid Lindgrens bog Brødrene Løvehjerte, der udkom i Sverige i påsken 1973 og året efter i Danmark.

Hvor er Pippi?

At Pippi Langstrømpe stadig er populær, står klart på Gørlev Bibliotek, for i forbindelse med en udstilling af Astrid Lindgren-bøger, deriblandt Pippi Langstrømpe, blev alle eksemplarer efterfølgende udlånt, og tilbage på bibliotekets hylder forleden, var kun en lille pegebog, hvor Pippi Langstrømpe pryder forsiden. Hun er, selvfølgelig, tegnet af Ingrid Vang Nyman, og verdens stærkeste pige løfter sin hest op i strakte arme.

Da Palle Bruun Olsen var blevet opmærksom på litografierne af Ingrid Vang Nyman, kontaktede han Vejen Kunstmuseum, der har en stor samling af tegnerens værker, både tegninger, malerier, litografier, modellerede portrætter og keramiske værker, deriblandt et skakspil med en springer, der kunne være en forløber for Pippis hest, Lille Gubben.

Tegneren stammer fra Vejen

Den store interesse for hendes kunst skyldes, at Ingrid Vang Nyman stammer fra Vejen, hvor hun blev født i 1916. I 1930’erne gik hun på Kunstakademiet i København. Senere flyttede hun til Stockholm. Det var forlæggeren Hans Rabén, der i 1945 bad hende om at illustrere Astrid Lindgrens fortælling om Pippi Langstrømpe, og siden har ingen været i tvivl om, hvordan den uregerlige pige ser ud. Kunstneren vendte tilbage til Danmark i 1950’erne, og hun døde i 1959.

Pippis univers

Serien med tegninger af børn i øst og vest stammer fra 1948, og de kunne købes både i Sverige og i Danmark, hvor de blev forhandlet i Magasins boghandel i København som en fin udsmykning til børneværelserne.

Til hvert billede hører en tekst om børnene fra alverdens lande, og der fortælles både om inuitter, kinesere, beduiner, javanesere, indianere, hinduer, romaer og afrikanere. Det er uklart, hvem der har skrevet teksterne, men det er muligvis Ingrid Vang Nyman selv, i hvert fald indgik brudstykker af teksten om javaneserne i 1947 i en artikel, som hun havde skrevet om børns kreativitet.

I den står der blandt andet om øen Java, at den er som en stor frodig have.” Der betyder dansen og musikken mere end noget andet sted i Østen. Før en lille dreng kan gå, får han lov til at sidde mellem knæene hos sin far, når han spiller på den javanesiske xylofon”.

I flere af Ingrid Vang Nymans tegninger af børn fra den vide verden er der ligheder med Pippi Langstrømpes univers. For eksempel ligner den stue, hvor to kinesiske børn sidder og spiser ris med pinde, temmelig meget et svensk interiør, hvor Pippi sagtens kunne have siddet sammen med de små kinesere.

Palle Bruun Olsens henvendelse til Vejen Kunstmuseum bar frugt og resulterede i mange nyttige informationer. Kunstmuseet udgav i 2016 en bog om kunstneren for at markere 100 året for hendes fødsel, og museumsleder Teresa Nielsen vurderer, at hun levede sig ind i fremmede kulturer i øjenhøjde med børnene og beskrev dem med en fordomsfri høj faglig indsigt.

En af tegningerne forestiller inuitter fra Nordgrønland, og Grønland var Ingrid Vang Nielsen fortrolig med gennem sin onkel, polarforskeren Peter Freuchen.

Vejen Kunstmuseum blev i 2016 af Astrid Lindgrens barnebarn Annika Lindgren gjort opmærksom på følgeteksterne til tegningerne. De er oversat fra svensk af Sonja Bendix. Han håber, at teksterne bliver hængt op ved siden af de enkelte billeder. I øvrigt synes han ikke, børnetegningerne kan hænge noget bedre sted end på biblioteket, hvor mange børn færdes.

Fra Astrid Lindgrens familiealbum

Ingrid Vang Nielsen tegnede i 1949 Astrid Lindgren i hendes forskellige livsstadier. Den tegning kan ses i Jens Andersens biografi om Astrid Lindgren ”Denne dag, et liv” på side 234. Kunstneren søgte støtte til sine tegninger i Astrid Lindgrens familiealbum.

Kunstdetektiven har gjort mange fund

Palle Bruun Olsen fik sidste år jobbet som kunstdetektiv med den opgave at finde kunstværker rundt om i Kalundborg Kommune. Det har indtil videre ført til mange gode fund, og der dukker hele tiden noget op, fortæller Palle.

Han har en plan om, hvis det er muligt, at indrette depot ovenpå i Bispegården til kunst, der i dag ikke har en placering, og opfordre de kommunale arbejdspladser til at komme og vælge et kunstværk til ophængning. Det er meningen, at al den kunst, som Kalundborg Kommune råder over, enten fra indkøb eller gennem foræringer, skal ud at hænge, hvor folk færdes, så flest mulige får glæde af den. Meget af det, detektiven har fundet, bliver vist på udstilling.

Udstilling åbner 15. april

Den kommende udstilling, der åbner i Bispegården den 15. april, vil rumme nogle af de mange værker, som Palle Bruun Olsen har opsporet, og der bliver lidt af det hele, lover han: Malerier, skulpturer og keramik.

- Det bliver et kludetæppe bestående af uhomogene ting, forudser han.

Et af kravene til det, der udstilles, er, at der følger en god historie med, så folk får noget at vide, de ikke vidste i forvejen.

Det er tanken, at hvert kunstværk får en beskrivelse af, hvor det befinder sig til dagligt.

Kunstgave fra Ann Lundén Jacoby

Et særligt rum vil rumme de 23 malerier, som kunstneren Ann Lundén Jacoby har foræret til Kalundborg Kommune. Det er hendes maleri, der pryder plakaten for udstillingerne i 2023 i Bispegården. Maleriet har titelen ”Monument for krigen” forestillende portalen fra 1941 på Gisseløre Stadion.

Kunstneren glæder sig til at komme og se sin gave til kommunen i Bispegården. Udstillingen af Kalundborg Kommunes egen samling kan ses fra 15. april til 11. juni.