Højtlæsning for voksne
Der kræves ingen forudsætninger for at deltage, kun at man har lyst til at lytte til god litteratur sammen med andre.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
På Kalundborg Biblioteker hylder man litteraturen, fælles lytteoplevelser og lokalt fællesskab, når man i efteråret åbner dørene for højtlæsning på filialerne i Høng og Gørlev.
Højtlæserne i begge filialer er dybt forankret i det lokale miljø og i samarbejde med biblioteket har de et ønske om at bringe litteraturen ud i hele kommunen.
Der kræves ingen forudsætninger for at deltage, kun at man har lyst til at lytte til god litteratur sammen med andre. Det eneste man skal gøre, er at møde op, så sætter biblioteket kaffen over og finder litteraturen frem. Højtlæsningen kræver ingen tilmelding, og hver gang er en afsluttet oplæsning, så alle kan være med fra gang til gang.
Højtlæsning for Voksne foregår hver fredag i oktober måned (undtaget uge 42) kl.10-11.30 på Høng samt Gørlev Bibliotek Der er ingen tilmelding, man skal blot møde op.
Læs mere om højtlæsning for voksne på www.kalundborgbib.dk