Højtlæsning for voksne i efteråret

Som noget nye i det kommende efterår vil højtlæsning også være at finde på Kalundborg Bibliotekers filialer i kommunen.

Højtlæsning for voksne i efteråret
Efteråret banker snart på, og ligeså højtlæsning for voksne på Kalundborg Biblioteker.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk 

Efteråret banker snart på, og ligeså højtlæsning for voksne på Kalundborg Biblioteker. Som noget nye i det kommende efterår vil højtlæsning også være at finde på Kalundborg Bibliotekers filialer i kommunen, højtlæsning kan derfor nydes i både Kalundborg, Ubby, Gørlev og Høng i efteråret 2023.

Kalundborg Biblioteker er glade for at kunne fortsætte et godt samarbejde med deres frivillige højtlæsere Bente Andersen, Suzanne Baadsgaard og Minna Skytte, når højtlæsning igen tager fat rundt omkring på bibliotekerne i kommunen til efteråret.

Bibliotekernes højtlæsere er alle rutinerede og uddannet i guidet fælleslæsning m.m. Derudover kan man også møde bibliotekets egne litteraturformidlere Maria McAllister, Ea Chamberlain og Jette Toubro.   

Der vil være højtlæsning på disse tidspunkter:

  • Kalundborg Bibliotek: Fredag fra 1. september t.o.m. 15. december. Minus uge 42.
  • Ubby Bibliotek: Fredag d. 15. og 29. september
  • Gørlev Bibliotek: Fredag d. 13. og 27. oktober
  • Høng Bibliotek: Fredag d. 10. og 24. november

Højtlæsningen foregår fredag formiddag i tidsrummet 10 - 11.30. Der er ingen tilmelding, man møder blot op. Alle gange er afsluttede oplæsninger.

Læs mere om højtlæsning for voksne og se, hvilke højtlæsere du kan møde hver gang på www.kalundborgbib.dk

Del