Hjem med medaljer fra Lykkecup 2021

Udviklingshæmmede og handicappede børn fik en stor oplevelse

Hjem med medaljer fra Lykkecup 2021 Håndboldspillerne fra SBI LykkeLiga har deltaget i Lykkecup 2021 i Boxen i Herning. Privatfoto

Medlemmer fra SBI LykkeLiga og Høng Lykke Kids er kommet hjem med medaljer efter deltagelse Lykkecup 2021 i Boxen i Herning sammen med mange gode oplevelser.

Udviklingshæmmede og handicappede børn fra SBI LykkeLiga har fået en stor oplevelse efter at have deltaget i Lykkecup 2021 i Boxen.

12 spillere, fem trænere og omkring 25 forældre fra SBI LykkeLiga og 11 spillere og 24 forældre, bedsteforældre og søskende fra Høng Lykke Kids har deltaget i arrangementet, der bød på både kampråd, hopskud, underhåndskast, skruebolde og selvfølgelig en masse mål.

Inden håndboldkampene begyndte stævnet med indmarch for samtlige hold, hvor alle håndboldstjernerne blev hyldet fra tribunerne.

”Vores største seje som fik, var da de vandt 12-8 over trænerteamet og den tidligere OL-guldvinder Camilla Andersen,” fortæller Katrine Olsen fra SBI LykkeLiga.

”Lykkecup er sådan et slags arrangement der kan mærkes i kroppen flere uger efter. Trætte ben, rørende øjeblikke og spil der brænder sig fast i din hjerne. Der er plads til alle typer af spillere som i sidste ende alle er vindere,” fortæller Malene Schneider fra Høng Lykke Kids.

Ved præmieoverrækkelsen fik alle stjernerne fik den flotteste guldmedalje som nok bliver båret med stolthed, de næste mange uger 

Vinder af Børne MGP Emilie og Nikoline Steen Kristensen fra X factor optrådte begge med stor begejstring for samtlige deltager ved den efterfølgende gallafest hvor flere af håndboldstjernerne fra de to klubber fra Kalundborg Kommune bød trænerteamet op til dans.

Del