Helt elektrisk

Helt elektrisk Max Bube hos Lips Autoteknik i Rørby er nu certificeret El- og Hybridtekniker. Foto: Jens Nielsen

Tekst og foto af Jens Nielsen

Lips Autoteknik ApS i Rørby er nu klar til for alvor at servicere el- og hybridbiler for deres kunder. Max Bube har bestået uddannelsen som El- og Hybridtekniker.

Efterhånden kører der mange tusinde el- og hybridbiler på den danske veje, biler som ikke skal serviceres helt på lige fod med en almindelig benzin- eller dieselbil.

For at være på forkant har indehaver af Lips Autoteknik, Lars Larsen, sendt den ene af sine teknikere, Max Bube, på kursus i netop dette emne og han har nu bestået uddannelsen og er klar til at kaste sig over tykke orange kabler og stærk strøm, og det giver nye muligheder for Lips Autoteknik.

”Vi får flere og flere elbiler som skal serviceres på værkstedet, så vi har været nødt til at følge med tiden og har nu en uddannet El- og Hybridtekniker og vi har købt både værktøj og specialudstyr så vi kan løse opgaverne,” fortæller Lars Larsen.

”Der er mange ting som er helt anderledes på en elbil, og som kræver både viden og det rigtige værktøj og så må man i det hele taget ikke røre ved højspændingsdelen hvis man ikke er uddannet til det,” fortæller Max Bube.

Der er også en række sikkerhedsforskrifter som skal overholdes når der arbejdes påp en elbil, fx skal hele bilen området rundt om bilen spærres af når der arbejdes på højspændingsdelen.

Lips Autoteknik på Navervænget 2 i Rørby har i øvrigt lige fejret ni års fødselsdag.

Del