Helle for sundhed

Læserbrev: Helle for sundhed 

Mere end 100.000 danskere har svaret på 100 spørgsmål omkring deres egen sundhed, ud af det er der kommet Sundhedsprofilen. Den fortæller os at det halter gevaldigt med den danske sundhed, især de unge har det svært og når vi bliver syge, er det mere alvorlige sygdomme ligesom vi er syge længere end tidligere.  

Sundhedsprofilen er mål på parametre som; 

Tobak: - Rygere er på tilbagetog, der bliver færre og færre af dem 18.4% af den danske befolkning ryger 

Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme særligt lungekræft, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjerte-kar-sygdom, ligesom det forværrer prognosen for en lang række andre sygdomme 

Alkohol: – Vi er klart det mest drikkende folkefærd i Norden 

Et stort alkoholforbrug er helt eller delvist årsag til mere end 200 internationalt klassificerede sygdomme og tilstande. Det er blandt andet en lang række kræftformer, hormonforstyrrelser, nervebetændelse, knogleskørhed, akut og kronisk bugspytkirtelbetændelse, skrumpelever udover afhængighed og søvnforstyrrelser samt påvirkning af fostret ved graviditet. Udover en øget risiko for helbredsmæssige konsekvenser er der også større risiko for negative sociale konsekvenser som konflikter samt ulykker. 

Mental velbefindende: – Det går ikke godt for vores mentale sundhed, i særdeleshed de unge har det svært 

En høj grad af mental sundhed er generelt set en beskyttende faktor for helbredet. Mental sundhed er nemlig vigtigt for livskvalitet, gode leveår samt for udvikling af psykisk og fysisk sygdom. Omvendt har langvarig dårlig mental sundhed både samfundsøkonomiske konsekvenser og konsekvenser for den enkelte borgers sundhed og muligheder for at leve et godt liv 

Fedme: – Vi taler ikke om dansehåndtag, det er svær overvægt (fedme) og der er kurven stærkt stigende 

Svær overvægt er et alvorligt folkesundhedsproblem. Svær overvægt er en risikofaktor for en lang række sygdomme og tilstande, herunder hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, fere former for kræft, ledsmerter i bevægeapparatet, søvnapnø, reproduktionsproblemer og for tidlig død. Hertil kommer, at mange med svær overvægt bliver udsat for diskrimination og stigmatisering på grund af deres overvægt, hvilket kan have alvorlige konsekvenser med dårlig trivsel til følge, herunder selv-stigmatisering som følge af fordomme og myter, man møder i omgivelserne, og som man kan komme til at tage på sig. 

Motion: – Vi rører os slet ikke nok, foreningslivet bløder og vi er inaktive 

Fysisk aktivitet har stor betydning for folkesundheden i Danmark. Fysisk inaktivitet anses for at være en betydelig risikofaktor for en lang række sygdomme og tilstande, herunder hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, flere former for kræft og for tidlig død. Samtidig fremmer fysisk aktivitet vores mentale sundhed og følelsen af velvære. Opgørelser viser, at der i Danmark årligt er 6.000 ekstra dødsfald blandt fysisk inaktive personer i forhold til fysisk aktive personer, hvilket svarer til 14 % af alle dødsfald i Danmark. Der er 14.000 tabte leveår blandt mænd og 8.300 tabte leveår blandt kvinder og et tab i befolkningens middellevetid på et år og en måned for både mænd og kvinder 

Social ulighed: – Den dårlige danske sundhedsprofil hænger nøje sammen med vores placering på den sociale rangstige – fx lever de 10 år længere gennemsnitligt i Nordsjælland sammenlignet med fx Lolland. 

Befolkningens helbred er generelt blevet bedre, men resultaterne viser store forskelle mellem uddannelses-, erhvervs- og indkomstgrupper. Social ulighed i sundhed er en af de helt store udfordringer i befolkningens sundhed, ligesom det har stor betydning for efterspørgslen af ydelser i sundhedsvæsenet. Social ulighed i sundhed betyder, at der er systematisk forskel i, hvem der oftere og tidligere rammes af sygdomme med større konsekvenser i form af nedsat funktionsniveau, mistet arbejde og tidlig død. Sundhedsprofilen for 2021 viser blandt andet, at der er social ulighed i forekomsten af langvarig sygdom, smerter og ubehag, søvnbesvær, nedtrykthed og ulighed i hvem, der lever med risikofaktorer. En særlig årsag til social ulighed i sundhed er at leve med fere samtidige risikofaktorer som rygning, stort alkoholforbrug, fysisk inaktivitet, usundt kostmønster og svær overvægt. Risikofaktorerne har negativ betydning for sundhed, og jo flere risikofaktorer, en person lever med, des større er risikoen for fx hjerte-kar-sygdom, kræft og for tidlig død. 

Og hvad siger så sundhedsudspillet fra den siddende regering

Udspillet slår ned på rygning (som er den eneste faktor der er nedadgående, nu skal der forbud til – Jeg bryder mig ikke om forbud, jeg er for individets evne til at beslutte selv. Alle født efter 2010 skal forbydes at købe tobak… Altså i 2040 kan fire 30-årige herrer over et kortspil ikke selv bestemme om de vil ryge en cigar til den gode whisky (måske den skal forbydes også?) 

Sundhedsprofilen peger sikkert mod forebyggelse – langt de fleste af emnerne kan forebygges…. 

Sundhedsvæsenet er i knæ, helt i knæ – ventelisterne er alenlange, personalet flygter, kræftpakker kan ikke overholdes, vi bliver ældre og ældre, personalet er stressramt, nærmest ingen praktiserende læger i yderområderne og og og og …… Ikke et ord om hvordan vi skal holde på vores personale, give dem en bedre hverdag og ikke mindst få flere til at ønske sig et arbejdsliv i sundhedssektoren… 

Antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen er faldet 30 % !!! 

Der skrives om ”Nærhospitaler” – hvad er det? I min optik er et hospital et sted man kan være indlagt, altså overnatte og få lægelig/sundhedsmæssig pleje 24/7 – Jeg tror ikke det er det der lægges op til. 

Vores digitale sundhed er syg, meget syg…. Vi har 5 regioner der ikke kan tale sammen digitalt…. Er du på ferie og bliver syg i Hjørring, er der ingen mulighed for at du overflyttes til et Sjællandsk hospital og de læger der behandler dig der, kan se hvad der er sket med dig i Hjørring.  Ligeledes har den praktiserende læge ikke en chance for at følge med i/få oplysning om hvad der mon sker med vedkommendes patienter under en indlæggelse. (der fås dog et udskrivelses dokument fra Sundhedsplatformen på 30 sider ish – som er helt umuligt at finde sammenhæng i, også for en læge. Jeg har set flere af disse udskrivelses dokumenter, de lader meget tilbage at ønske.  

Lad os nu få taget den rigtige beslutning om et dansk sundhedsvæsen med en fælles elektronisk patientjournal, en stærk IT-drift organisation, klinikere (og ikke it-folk) til at definere krav til en sådan, praktiserende læger på samme platform. Mange dygtige folk er flygtet ud fra de Sjællandske hospitaler pga Sundhedsplatformen, måske vi kan være så heldige at få dem ”hjem” igen. 

Helle Laursen Petersen

Regionsmedlem Region Sjælland

Konservative