Har brugt mere end 500 timer på at lave julepynt

Omkring 900 julestjerner, 290 håndlavede pap ”honningkagehuset”, masser af smukke røde julekugler, håndsyede flagranker og håndsyede honning kagemænd og koner, er med til at skabe den magiske julestemning hos Meny Kalundborg. 

Har brugt mere end 500 timer på at lave julepynt
Det er Marianne 'faster' Eriksen og Marlies Eriksen som har lavet det store arbejde med juleudsmykningen hos Meny Kalundborg. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Meny Kalundborg vil gerne skabe en helt særlig julestemning i butikken. Derfor er stort set alt julepynt håndlavet, det er der gået mere end 500 timer med.

I denne uge har julestemningen i den grad ramt Meny i Kalundborg. Overalt er der pyntet flot op, ikke med den traditionelle julepynt som kommer fra Meny kæden, men med ægte håndlavet julepynt som Marlies Eriksen, der står for markedsføringen hos Meny Kalundborg, har brugt mere end 500 timer på at skabe sammen med Marianne ’faster’ Eriksen.

”For os er julepyntet en del af vores DNA og derfor noget vi bruger mange ressourcer på. Det er vores kreative medarbejder Marlies der har lavet både pynt og tekst - og der er bl.a. taget udgangspunkt i genbrugsmaterialer i det sidste års julekatalog er blevet til håndfoldede julestjerner. Derudover er vores kendte Meny butterfly medtaget på kagemænd og tørklæder på kagekoner,” fortæller Meny købmand Peter Egebæk.

Omkring 900 julestjerner, der sidste år blev håndlavet af brochurer, der ellers blot skulle have været smidt ud, 290 håndlavede pap ”honningkagehuset”, masser af smukke røde julekugler, håndsyede flagranker og håndsyede honning kagemænd og koner, er med til at skabe den magiske julestemning hos Meny Kalundborg. 

”Vi har ikke tanker om at skulle lave en ”moderne” jul, det er der jo så mange der gør. I stedet vil vi forsøge at gøre julen til vores helt egen, ligesom vi gør hver eneste dag hele året i hele vores butik. Vi ønsker nemlig at skabe noget der er unikt for os, med de gamle dyder så som kundeservice og købmandskab og traditioner i front. Vi vil gerne skabe en jul der vil efterlade minder og dermed også en gensynsglæde, når børn og voksne år efter år ser noget velkendt julepynt i butikken,” fortæller Marlies Eriksen.

Der er delvist brugt genbrugsmateriale for at være skåne miljøet og samtidig genbruges noget af pyntes fra sidste år, for netop at starte et sted med ”den gode gamle jul” og de skønne minder. Der er lagt mere end 500 timers arbejde i den håndlavede julepynt, og det gør Meny for at skabe en fantastisk jul i butikken igen i år, og for at skabe de minder som noget af julens skønne magi er lavet af.

”Vi håber at I vil komme forbi og nyde pynten, og at I kommer igen år efter år og husker på at julen er netop det, magien og glæden og alt det der er genkendeligt, alt imens vi nynner ordene: ’rør blot ikke ved min gamle jul’,” siger Marlies Eriksen.

Del