Håndterer alt fra knappenåle til flyvemaskiner
Vestsjællands Jernhandel kan meget mere end bare gammelt jern og metal, de tilbyder fx en containerservice i til virksomheder og tilbyder også traditionel vognmandskørsel.

Af Jens Nielsen
Vestsjællands Jernhandel på Jorløsevej mellem Svebølle og Tissø tilbyder langt mere end bare at modtage jern til skrot. Fx tilbyder de også vognmandskørsel med tre lastbiler.
Når man kører forbi virksomheden Vestsjællands Jernhandel, er det de store bunker med gammelt jern som præger billedet, men inden for hegnet arbejder otte mand i en moderne genvinding virksomhed, som tager imod jern og metal fra såvel private som erhvervslivet.
Men Vestsjællands Jernhandel kan meget mere end bare gammelt jern og metal, de tilbyder fx en containerservice i til virksomheder hvor der kan sorteres både brandbart, plastic, træ, beton m.m. Firmaet har op mod 300 containere. Virksomheden tilbyder også traditionel vognmandskørsel
”Udover, at vi modtager alle former for jern og metal for både erhvervslivet og fra private som selv kommer med deres trailer her på pladsen, så tilbyder vi faktisk også helt traditionel vognmandskørsel med vores tre lastbiler som alle er udstyret med kran. Vi kan fx levere jord, grus og sten og vi kan også hente en stor container hvis det er opgaven og så kører vi også som underleverandør for andre vognmandsfirmaer,” fortæller Lars Madsen og John Holm, indehavere af Vestsjællands Jernhandel.
Yder en bedre service
”Vi yder en bedre service end mange andre i branchen, det kan man jo altid påstå, men det får vi at vide næsten hver gang, at vi er mere fleksible og så er vores medarbejdere oplært i, at når der kommer nogen her på pladsen så er det en gæst og de skal behandles sådan, og så hjælper vi altid med at læsse af når der kommer en privat med sin trailer, så på den måde skiller vi os lidt ud fra andre,” siger de to indehavere.
Troværdighed
Vestsjællands Jernhandel bruger elefanten sammen med deres logo og en stor elefant skuer over pladsen på Jorløsevej, for elefanten betyder troværdighed.
”Elefanten symboliserer troværdighed, det kommer fra Østen som man for mange år handlede med og der er symbolikken omkring elefanten troværdighed, en elefant glemmer ikke i forhold til de handler man laver sammen,” fortæller John Holm.
Hos Vestsjællands Jernhandel er der stort set ikke noget som er hverken for stort eller for småt, fx har de skrottet en helt flyvemaskine og en større båd, så alt fra knappenåle til flyvemaskiner kan klares på pladsen på Jorløsevej mellem Svebølle og Tissø.