Grøn omstilling skal være enkelt og effektivt

Mindre virksomheder kan allerede nu blive mødt af grønne krav, fx er der flere pengeinstitutter som tager en lavere rente hvis virksomheden har et grønt regnskab, og dermed et billigere lån.

Grøn omstilling skal være enkelt og effektivt
Grøn omstilling skal være enkelt og effektivt mener ægteparret Aina Aagren og Jes Thorn Clausen, som ejer firmaet AC Miljøledelse i Høng, hvis kundesegment er store og mindre virksomheder og selvejende som private institutioner, som kunder. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Mange, især mindre virksomheder, har endnu ikke tænkt så meget over den grønne omstilling, men det bliver de nødt til, for inden længe bliver det et krav, at også mindre virksomheder skal kunne fremvise et grønt regnskab. Og vejen derhen behøver ikke at være så svær.

Store virksomheder har i mange år skulle fremvise et grønt regnskab og inden længe kommer kravet også til de mindre virksomheder, men ord som fx miljøledelsessystemer kan være svære at forstå, men grøn omstilling skal være enkelt og effektivt mener ægteparret Aina Aagren og Jes Thorn Clausen, som ejer firmaet AC Miljøledelse i Høng, hvis kundesegment er store og mindre virksomheder og selvejende som private institutioner som kunder.

”De grønne regnskaber er jo lovbefalet for store firmaer og de næste år bliver grænsen for firmaets størrelse rykket nedad,” fortæller Jes Thorn Clausen, og fortsætter, ”Grønne regnskaber giver et overblik over hvad udledninger virksomheden har fx CO2, forbrug af vand, affaldsstrømme, hele det regnskab er starten på et miljøsystem som så på sigt kan blive certificeret.”

Aina Aagren og Jes Thorn Clausen fortæller, at mindre virksomheder allerede nu kan blive mødt af grønne krav, fx er der flere pengeinstitutter som tager en lavere rente hvis virksomheden har et grønt regnskab, og dermed et billigere lån.

”Mindre virksomheder, som leverer til nogle af de store virksomheder, kan også blive ramt, hvis de ikke har et grønt regnskab. De store virksomheder har jo lovet, at de skal være CO2 neutrale om få år, så det rammer jo også deres leverandører,” fortæller Jes Thorn Clausen.

”Det starter altid med hvilke strømme der er i virksomheden, det er det vi hjælper med, vi har fx håndteret en virksomhed med 800 medarbejdere, men også den lille håndværksmester, og så er det også hele forståelsen blandt medarbejderne som betyder noget,” fortæller Aina Aagren, og fortsætter, ”vores mission er at give vores viden videre uden at det skal koste store honorarer, det skal være enkelt, billigt og effektivt, det skal gøre en forskel og faktisk er mange virksomheder allerede i gang med den grønne omstilling uden at de egentligt tænker over det, det skal bare dokumenteres.”

Aina Aagren har gennem mere end 15 år arbejdet med udvikling og vedligeholdelse af miljøledelsessystemer i flere forskellige brancher og har således stor erfaring i miljøledelse i praktikken.

Aina Aagren er uddannet leadauditor i kvalitet og auditor i miljø, mens Jes Thorn Clausen er uddannet biolog og forsker. 

​ AC Miljøledelse rådgiver om miljøledelsessystemer efter ISO14001 standarden og hjælper kunden hele vejen – klar til certificering.

Del