Grillpølser og gode tilbud var et tilløbsstykke
Hele 1100 pølser nåede Hvidebæk Pølser at grille og dele ud til sultne folk som kiggede forbi og hos Intersport/Sport Outlet var der kø ved kassen det meste af åbningstiden.

Af Jens Nielsen
Intersport/Sport Outlet på Stejlhøj havde lørdag, sammen med Hvidebæk Pølser, inviteret til store bededags salg med både gode tilbud i forretningen og gratis grillpølser til alle interesserede. Det blev noget af et tilløbsstyykke.
Hvidebæk Pølser og Intersport/Sport Outlet er begge i år sponsor for Team Rynkeby Vestsjælland.
Lørdag startede og sluttede en af Team Rynkeby Vestsjælland mange træninger fra Intersport/Sport Outlet på Stejlhøj.
Samtidig benyttede de to sponsorer lejligheden til at lave et event hvor der både blev budt på masser af gode tilbud i forretningen, faktisk helt op til 70% rabat, og grillpølser til alle interesserede.
Og begge dele blev noget af et tilløbsstykke, hele 1100 pølser nåede Hvidebæk Pølser at grille og dele ud til sultne folk som kiggede forbi og hos Intersport/Sport Outlet var der kø ved kassen det meste af åbningstiden.
”Her er bare mange kunder og det har der været lige fra vi åbnede,” fortæller Mads Storm, butikschef i Intersport/Sport Outlet, lige omkring middag, hvor der er kø ved kassen for at få lov til at betale for de varer som kunderne har udvalgt.
Først på eftermiddagen landede Team Rynkeby Vestsjælland igen på Stejlhøj efter en god lang træningstur med masser af vind på snuden, og her stod Hvidebæk Pølser klar med varme grillpølser.