Gratis kompost til haven

I alt kommer der 5.100 ton kompost ud til genbrugspladserne, og der er gratis kompost så længe lager haves.

Gratis kompost til haven
Igen i år inviterer ARGO til kompostdag på sine genbrugspladser. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Igen i år inviterer ARGO til kompostdag på sine genbrugspladser. Hvis haven skal stå knivskarp til sommer, så er der rig mulighed for at hente den fornødne kompost på ARGOs genbrugspladser lørdag den 1. april inden for de normale åbningstider.

I alt kommer der 5.100 ton kompost ud til genbrugspladserne, og der er gratis kompost så længe lager haves. På hver plads vil der blive lavet et område, hvor bunken af kompostjord vil være tilgængelig. Det er en god ide selv at medbringe kost og skovl, for de koste og skovle som genbrugspladsen råder over, kan meget nemt være optaget af andre borgere med samme formål.

Komposten bør blandes med anden jord

Komposten kan være for kraftig til at plante direkte i, så det anbefales, at komposten blandes med anden jord, inden den fyldes i fx krukker eller i et nyt højbed. Nogle steder blandes komposten med sand, hvilket gør den mindre kraftig. I disse tilfælde kan jorden bruges direkte, hvor man ønsker det.

Høng Genbrugsplads har kompostdag søndag den 2. april. Man kan finde adressen på den nærmeste genbrugsplads på ARGOs hjemmeside www.argo.dk

Del