Gratis gå-og løbetræningsworkshop
I forbindelse med Royal Run inviteres alle foreninger og frivillige, som vil starte et gå-eller løbehold til gratis workshop.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
I forbindelse med Royal Run inviteres alle foreninger og frivillige, som vil starte et gå-eller løbehold til gratis workshop i Kalundborg onsdag den 17. januar kl. 17.30-20 i Kalundborg Hallen.
Lokale foreninger som 5 Tårns Motion, Høng Løbeklub, Kalundborg IF og Vinde Helsinge G&U er allerede plottet ind på Royal Runs Danmarkskort, og inviterer til løbe- eller gangtræning i forberedelserne til Royal Run.
Workshoppen inkluderer:
- Fif til den gode træning for løbetrænere eller gå-værter
- Løbetræning eller gåtur med øvelser fra Royal Run træningsprogrammer
- Inspiration til gåturen eller løbetræningen
- Tips til markedsføring
- En sandwich og en vand
Man behøver ikke at være en idræts- eller motionsforening, for at være med i optakten – både beboer- og lokalforeninger, kunstforeninger, hundeforeninger, mødregrupper, vennegrupper, familier mv. Så længe det er en forening eller fællesskab, kan man være med i optakten. Royal Run har fokus på at skabe fællesskaber og bevægelse.
Vil man starte et gå- eller løbehold op?
Hvis man starter et hold op i forbindelse med Royal Run og har et tilbud om minimum en ugentlig træning 10-12 uger før Royal Run, vil jeres forening modtage tre gratis startnumre og tre refleksveste.
Tilmelding foregår via www.dgi.dk/202417063100